Umayyademoskeen

 

kort

Umayydemoskeen er centrum i den gamle by inden for murene. Bygget af umayyadekaliffen al-Walid i 700-tallet. Hans palads blev bygget op ad moskeens ydermur. Af det er der kun arkæologiske rester.

minaretum

Ydermuren er som sædvanligt i arabisk arkitektur ganske neutral. Jesusminareten i det sydøstlige hjørne er fra 1100 tallet, det erstattede en der var bygget samtidig med moskeen. Det firkantede tårn over indgangen er fra romerske tid.

Minareter hørte ikke til de første moskeer. I begyndelsen blev der kaldt til bøn fra taget. Når al-Walid valgte at bygge en minaret på sin pragtmoske er det sandsynligvis endnu et vidnesbyrd om islams tilstedeværelse i konkurence med de kristnes kirketårne. Minareter fik og har også rent praktiske formål, først og fremmest som landkending i byen og som et fyrtårn, der kunne ses vidt omkring. En tradition var skabt og minareter hører nu til moskeer. De kan være udformet på mage forskellige måder.

gården

Moskeens nuværende udseende stammer fra 1890erne,
efter en stor brand havde hærget bygningen

skatkammer

Skatkamret der står på gamle romerske søjler

ablution 1

Midt i gården findes brønden med rindende vand. Inden bønnen skal muslimer rense sig rituelt, hvis det er muligt i rindende vand. Om nødvendigt kan sand erstatte vand.

ablution

hvil

 

I moskeen foregår, der mange forskellige ting. Man kan tage en lur, bede eller mediterer eller blive undervist af en ældre imam.

undervisning

Umayyade moskeen (Damaskus' fredagsmoske) påbegyndt i 706 e. Kr.

I den periode (63 f. Kr. til ca. 700 e.Kr.) hvor Damaskus var en vigtig by i den romerske provins blev byen forvandlet efter  romerske principper. Gaderne var lige og krydsede hinanden i rette vinkler, den lige gade og moskeens grundplan er det eneste, der er synligt fra romersk byplanlægning.
Romerne byggede et tempel til Jupiter centralt i byen og da byen blev kristen blev det til en kirke og da muslimer tog magten til en moske - den nuværende Umayyademoske.
Området var allerede i romersk tid omkranset af en mur, som kom til at bestemme også moskeens størrelse.
I 706 var umayyadernes imperium større end det romerske havde været. Herskeren al-Walid påbegyndte ombygningen af Johannes Døberens kirke til en storslået moske.
Al-Walids forgængere havde ladet den store blå moske i Jerusalem bygge, som et tegn på deres religiøse legitimitet. Den store moske i Damaskus skal ses som led i dynastiets politiske ambitioner.
Umayyaderne havde i 706 været ved magten i omkring 50 år, og ved at bygge denne moskeen som herskerens egen, understregede al-Walid sin magt og rigdom.
Johannes døberens hoved, som kristne betragtede som et helligt relikvie, blev genbegravet i moskeen og pilgrimsfærden kunne fortsætte.

Araberne havde ingen tradition for store bygningsværker så moskeen rummer romerske og byzantinske bygningsdele, der blev sat ind i en arabisk/muslimsk sammenhæng.
Den sydlige del af den store gård blev overdækket for at opfylde behovet for en bedehal. Hallen er en treskibet basilika efter romersk forbillede, men brugt på den anden led.
Basilikaen i kristen sammenhæng understreger, at menigheden indgår i et hierarki, medens moskeen understreger at de bedende er lige og udgør èn meninghed. Det udtrykkes ved at de bedende står på en lang række med front mod qibla væggen, hvor bederetningen er markeret med en niche ”mihrab”. Den rituelle brønd blev anlagt i gården, som var stor nok til at rumme alle byens muslimer om fredagen deref udtrykket "fredagsmoske".
Kuplen over midterskibet er et lån fra antik byggeskik. Den første var af træ og ifølge beretninger meget rigt udsmykket. Den nuværende er bygget efter branden i 1893.
Det virkeligt nye og i datidens øjne mirakuløse var mosaikkerne på alle vægge i gården. Al-Walid sendte bud efter tidens bedste håndværkere, som tydeligvis var skolet i den byzantinske tradition.Der blev brugt 40 tons farvede sten og glas til at skabe billede af en have, som skulle vise et glimt af paradis. Denne i muslimsk sammenhæng usædvanlige udsmykning viste ingen mennesker, men planter, dyr og de hellige byer Mekka, Medina og Jerusalem.

Da moskeen blev bygget var det alt overvejende flertal af byens indbyggere kristne, så der lå også en erklæring om, at en ny tro havde vundet magten, og den hellige bugninger skulle kunne sammenlignes med de største kristne kirker på den tid.

diagram

Den store moske i Damaskus var den første store moske udenfor Mekka, og den blev et forbillede for moskebyggeri i mange hundrede år fremover.

Herskeren og fredagsmoskeen

Kuplen over midterskibet blev en integreret del af muslimsk moskearkitektur. Kuplen gav/giver et dobbelt budskab af kongelighed/magt og fromhed. I de første århundreder af det arabisk/muslimske imperium var det stadig kaliffen, der ledte bønnen om fredagen og holdt prædikenen. Kaliffens plads var under kuplen med front mod mihrab. Dette understregede hans både verdslige og religiøse position og hans personlige fromhed.

Kaliffens palads blev traditionelt bygget så tæt på moskeen, at han kun skulle gå få skridt for at indtage sin plads. Der er ingen synlige rester af dette palads i Damaskus.

 

Til top

En moske skal være et sted med fred!

At gå ind gennem porten og ind i gården er at forlade det larmende almindelige liv for at nyde ro og skygge. I Umayyademoskeens gård skal alle de mange mosaikker minde den besøgende om paradis.

facade umm