Tyrkiet efter Kemal
Tyrkiets moderne historie har været præget af perioder med stor økonomisk vækst og lige så hyppige tilbageslag, flagtyrk
politisk ustabilitet, militær kup men også perioden med stabilitet.
Islams rolle i landet og det nationale spørgsmål - især kurdernes situation - og Tyrkiets forhold til Cypern er hele tiden aktuel.
Hører Tyrkiet med til Europa eller er det et Mellemøstligt land - den nationale identitet er et konstant spørgsmål?
Landet blev tvangssekulariseret og ledende kredse indenfor militæret og i eliten kæmper for at holde Kemals fane højt.
Politisk ustabilitet har hærget med militærkup i 1960, 1971 og 1980.
Tyrkiet oplevede voldsommeøkonomiske kriser i 1994, 1998 og 2001, der resulterede i høj inflation og store underskud på de offentlige budgetter og på handelsbalancen.
Tyrkiet indgik i 1998 aftale med IMF, som bl.a. skulle reducere inflationen, reformere skattesystemet og nedbringe den offentlige sektors gæld gennem privatisering. Det er i nogen grad lykkedes.
 

Tyrkiet bliver i dag betegnet som et "emerging market" af IMF. Landets industriproduktion er voksende og handlen med udlandet, turisme og penge fra tyrkere, der arbejder i udlandet, bringer valuta i kassen.
Ekporten består af landbrugsvarer, tekstiler, biler, skibe byggematerialer, elektronik og andre forbrugsgoder.
Den private sektor er voksende, men staten har stadig store interesser i bankværen, fabrikker, transport og kommunikation.
De offentlige finanser lider stadig under stor gæld og underskud og inflationen er stadig 6-7%.
Korruption og nepotisme er langtfra udryddet, og Tyrkiet bliver til stadighed anklaget for brud på menneskerettighederne.
Men det går fremad på mange punkter.

tyrkvej
Der er bygget tusindvis af kilometer gode veje, som også øger landets økomomiske muligheder.
tyrkstrand2 Blandt Tyrkiets ressourcer er de mange fantastiske strande.
Turisme er blevet en stor indtægtskilde.
i 2012 udgjorde det ca.12% af GDP.

Ankara blev hovedstad i 1923.
Kemal ønskede at komme væk fra al det gamle og besluttede at Ankara skulle være hovedstad. På det tidspunkt en støvet provinsby på kun 35 000 indbyggere.

I dag er det en travl, summende by på omkring 6 millioner indbyggere.

ankara
tyrknat

Istanbul er også en moderne by med tæt trafik og moderne højhuse og smarte butikker, og byens beliggenhed var havet giver den altid et friskt pust, som mangler i Ankara.

Med sine 14 millioner indbyggere er Istanbul den største by ikke alene i Tyrkiet, men i hele Europa.

Efter Kemal - lidt mere detallieret historie.
Det lykkedes at holde landet udenfor 2. verdenskrig, selvom der var pres fra begge sider.
Først i 21.februar 1945 erklærede Tyrkiet krig mod Tyskland, men kom aldrig i kamp. Det sikrede Tyrkiet en plads blandt FN grundlæggere.
Den kolde krig drog landet ind i den vestlige sfære og amerikansk hjælp strømmede ind som betaling for amerikanske baser og en gennemgående vestvenlig politik. i 1952 blev landet optaget i NATO, hvad der vakte de mere traditionelle generaler mishag.

Kemal efterlod en nation under ét partis ledelse.
Først i 1950 stillede der i realiteten flere partier op til valg, og det demokratiske parti vandt.
Gennem 50-erne blev der under Menderes ledelse ført en vestvenlig politik med stor import af udenlandske varer.
Det fik økonomien til at vakle og underskuddet voksede. Regeringen lod trykke flere penge, med kæmpe inflation til følge.Der var stor utilfredshed og i 1960 tog militæret over ved et kup.
Regeringen blev afsat og Menderes og to andre ministre blev hængt.

Samtidig ændrede samfundet sig grundlæggende, idet industri- og servicesektoren økonomisk blev mere betydningsfuld end landbruget.
Den økonomiske omstrukturering havde store sociale omkostninger, der i 1970'erne viste sig som en langvarig økonomisk krise med meget høj inflation, en strøm af arbejdssøgende tilflyttere fra landet til byerne.
1960'erne og 1970'erne blev en ideologisk kampplads, hvor venstreorienterede stødte sammen med nationalister. Sammenstød med mange dræbte og talrige strejker udløste i 1971 et nyt militærkup.
Samtidig forværredes forholdet til Grækenland, da det tyrkiske militær i 1974 invaderede Cypern og gjorde det muligt for øens tyrkisktalende minoritet at oprette egen stat.
1980-83 styredes Tyrkiet atter af militæret. Med Öcal som regeringsleder 1983-89 påbegynde privatiseringen af Tyrkiets statsindustrier. I denne perioden blev grundlaget for den nuværende økonomiske vækst lagt.
Den islamistiske tendens i tyrkisk politik fornægtede sig imidlertid ikke så let.
Erdogan vandt en overvældende sejr ved valget i 2002, bl.a. på grund af sin pro islam politik, der fx har vist sig ved, at det nu ikke længere er forbudt at bære hovedtørklæde på universiteteerne.
Hans parti JDP bliver i vestlige medier beskyldt for at være islamistisk. Det benægter de, partiet er nationalt konservativt, vestligt orienteret - et moderne parti som fx det tyske kristelig demokratiske.
Indtil videre har partiet enorm opbakning i befolkningen.
til top