Det osmanniske riges storhedstid
iznik23iznik2iznik2iznik23iznik2
Keramiske fliser (frittegods), fra İznik, ca. 1540. I 1500-tallet blomstrede keramikkunsten i Iznik (Nicea). Her udvikledes metoden ved anvendelse af kvarts, som giver fliserne deres lysende hvidhed. Da Islam har billedforbud, blev flisekunsten udviklet med blomster- og geometriske motiver, måske inspireret fra Kina. Den høje standart holdt ikke efter omkring 1600.
1453-1688
Det Osmanniske Rige blev grundlagt af den tyrkiske hærfører Osman i 1281 og eksisterede de næsten 500 år. Da riget var på sit højeste omfattede imperiet hele det nuværende Tyrkiet og store dele af Mellemøsten og Balkan.
Kultur og videnskab blomstrede, og ved sultanens hof i Istanbul (Konstantinopel) arbejdede både kristne, jøder og muslimer. I 1453 erobrede osmanniske styrker Konstantinopel og hermed var riget på sit højeste. Efter mange krige, hvor osmanniske styrker nåede frem til Wien vendte strømmen.
Østrig slog i 1683 osmannerne ved Wiens porte og ved freden i Karlowitz 1688 mistede riget store områder på Barkan til Østrig - nedgangen var begyndt, men der gik over 200 år inden Osmannerrigets endelige fald.
osmanrige
Det Osmanniske Rige styredes igennem et centraliseret regeringssystem, hvor magten udgik fra sultanen og hoffet i Istanbul.
Størsteparten af statsapparatets ledende embedsmænd var som børn blevet bortført fra kristne områder, og var således sultanens slaver, efter omvendelsen til islam fik de en omhyggelig skoling. De mest begaved kunne nå høje stillinger. Også janitsharerne - de frygtede soldater - var kristne drenge bragt til sultanens palads og uddannet til elitekrigere.
Gennem denne barske fremgangsmåde opnåede sultanen at holde sig uafhængig af de rige jordbesiddere.
Sultanerne selv var altid barn af en slavinde, købt eller foræret til hoffet.
Topkapi paladset. Sultanens residens indtil1856
sultanpragt

"...bygget af sultanen over de to kontinenter, Kejseren over de to have, Guds skygge i denne verden og den næste." Så er det sagt!
Sultanerne udøvede i princippet enevældig magt, udøver gennem sine ministre kaldet vesirer og guvernørerne i alle provinser. Slavesystemet sørgede for embedsmændenes loyalitet og de kunne miste hovedet - og adskillige gjorde det - hvis denne loyalitet blev draget i tvivl. Embedsværket ikke var arveligt, hvad der yderligere styrkede sultanens position. Der var altså ingen arvelig adel, som monarken var afhængig af, som det var tilfældet i Europa.
Sultannernes magt blev yderligere styrket ved at han fra 1520 også var kalif, alle muslimers overhoved og beskytter.

Topkapi blev bygget mellem 1465 og 78, og var gennem 400 år residens for 25 sultaner. I 1856 flyttede sultanen til mere moderne omgivelser i Dolmabahce paladset ved Bosporus
Grundplanen ser for vestlige øjne "rodet" ud med mange spredte bygninger. Grundkonceptet er herskerens teltlejr, hvor hvert telt har sin funktion.
Paladset er opdelt i gårde med specifikke funktioner og regler for hvem der må komme ind i dem. Det var pladsen mellem husene der var det vigtige og her det store ceremoniel udfoldede sig.
1. gård var det store område udenom selve paladset. Her var mønten, værksteder, en mølle, nyttehaver mm.
I 2. gård lå køkkenerne, magasiner, stalde og kasernes beboelse til personalet.
3. gård var sultanens og magtens område. Her mødtes rådet, og her blev gæster fra andre lande modtaget.
Området mod nord var haremmet - hjem for mange hundrede kvinder, deres børn, slaver og eunukker. Der herskede et strengt orden. Sultanmoderen var øverst, de kvinder der havde været i sultanens seng og fået børn med ham kom efter hende, men de fleste nåede ikke så langt. De blev ofte giftet væk til embedsmænd.

topkapi

Osmannerne udviklede storslået kunst. Her den store Suleymaniye moskekompleks i Istanbul.
suleymaniye

Under sultan Süleyman 1. med tilnavnet "den prægtige" 1520-1566 nåede riget sit absolutte højdepunkt.
Sultanens magt og pragt skulle udødeliggøres i sten!
Det blev Sinan – sultanens mesterarkitekt –hovedværk.
Der var strenge regler og traditioner en moske og ikke mindst for, hvorledes sultanens moske skulle bygges. Med udgangspunkt i den næsten 1 tusind år gamle katedral Hagia Sophia udviklede Sinan et fandtastisk bygningsværk.

Kun sultanens moske måtte have 4 minareter.
Den skulle omgives med al det sultanmagten stod for: undervisning, der blev indrettet ikke mindre end 7 skoler. Hospital og lægeuddannelse, suppekøkken til de fattige, en karavanestation til de vejfarende og købmænd, der kom langvejsfra med eksotiske varer og retfærdighed som belv udøvet af de øverste imamer ved moskeen.
Og så skulle sultanen selv have et fornemt gravmonument. Alt udført i de fineste materialer af de bedste kunstnere og håndværkere.
Moske komplekset blev bygget mellem 1550-57.

sinanplan

På grundplanen ses moskeen i midten - omgivet af alle de andre bygninger, der hører til en ""külliye": skoler, hospital, karavanestation og sultanens grav. Der blev også indrettet bolig til statens astronom.
En række mosaikfontæner til den rituelle afvaskning før bønnen er anbragt, så man kan sidde i skygge

Moskeen selv er orienteret mod Mekka.
Sultanen med pragtfuldt følge kom hver fredag til bønnen og blev hilst af først folket dernæst af rigets højeste embedsmænd medens han skrider i retning mod Mekka, som er anlæggets længdeakse.

Solomons (som på tyrkisk er Süleyman) tempel skulle blegne ved sammenligning, var sultanens ide.

Basaren
Handel var en vigtig del af livet i datidens Istanbul.
Jøder, grækere og armenier stod for en stor del for formidling af varerne fra fjerne lande, og lokale håndværkere fremstillede mange smukke og brugbare ting. kanden er fra ca. 1550.
Basaren, som stadig fungerer, var og er centrum for dagligvarerhandlen. Basarkøbmændene havde også politisk indflydelse. De havde forbindelse med udlandet, kunne sprog og kendte til de økonomiske tendenser. Nogle blev meget rige og fik stor indflydelse.

osmankunst

Se eksempler på osmannisk håndværk fra Davide samling

basaristanbul
Gradvis nedgang efter 1688 ophold2"Europas syge mand"

Efter nederlaget til Østrig, hvor efterfølgende Ungarn blev opgivet, kom der ikke flere nye lande til, men områder gik lidt efter lidt tabt. I 1878 blev Serbien og Rumænien selvstændige nationer. Storbritanien overtog Cypern, Frankrig Tunesien og Rusland fik landområder i nord øst.
Manglen på indtægter kombineret med svag statsstyring betød, at rigets finanser svækkedes mere og mere. I 1881 måtte landet indgå en ydmygende traktat hvor vestlige stater overtog store dele af den økonomiske forvaltning ag statens indtægter.

Om end Det Osmanniske Rige stadig forblev meget stort i udstrækning, så udviklede det sig i løbet af det 19. århundrede til “Europas syge mand”, der forgæves søgte at følge med de europæiske magters fornyelser inden for statsforvaltning, militær og handel.
De europæiske stormagter konkurrerede om indflydelse og forudså vel også rigets opløsning og dermed mulighed for at "arve" bidder. Den tyske kejser Wilhelm 2. rejste personligt til i 1898 og blev godt modtaget og Tysklands indflydelse blev stor.

tyskvandDen tyske kejser forærede Istanbul denne noget germansk udseende fontæne. Den står stadig på Hippodromen.
 
til top