Romersk ekspansion
Romerriget, opstod med udgangspunkt i byen Rom og udviklede sig til et verdensrige.
På højdepunktet mht. udstrækning i begyndelsen af 100 tallet e.Kr. strakte Romerriget sig fra Eufrat i øst til Atlanterhavet i vest og til Scotlands grænse mod nord.

1.årh. e.Kr. betegnede romerne selv deres rige Imperium Romanum 'Det Romerske Imperium'.
Imperium betegnede oprindelig en udøvet magt, fx kommandoen over den romerske hær, og imperium angav således, hvor den romerske kommandomagt havde gyldighed.
Riget havde en 200 års storhedstid fra vor tidsregnings begyndelse til ca. 180. ”Pax Romana” romerfreden.
Derefter blev Romerriget offer for anarki, økonomisk krise, rivaliserende generaler og invasion af bl.a. germanske stammer.
Disse uroligheder kulminerede i år 395 med delingen af Romerriget i to: Det Østromerske og Vestromerske Rige.

romerriget

 

 

 

 

 

 

 

Romerrigets største udstrækning.
Deltes i 395 e. Kr. i sin latinske og sin græske del.

Kristendommens sejr
Romermagten havde ind imellem forfulgt de kristne, anklaget dem for at være illoyale overfor staten, fordi de som regel ikke ville tilbede kejserens billede. Det var en politisk forbrydelse ikke en religiøs. Romermagten blandede sig ikke i de mange folkeslags religiøse liv.   
Omkring 300 var kristendommen i dens mange former blevet den største religion i Romerriget og i 313 blev den en ”tilladt religion”.
Kejser Konstantin øjnede i kristendommen chancen for en ny samlende kraft i det stærkt plagede rige, men så måtte man jo også vide, hvad kristendom var!
I 325 indkaldte kejseren til et stort kirkemøde (koncil) i Nikaea i det vestlige Lilleasien, og her skulle biskopper fra alle de store kirker blive enige om, hvad ret kristendom var, og dermed også hvad det ikke var!
De sejrende biskopper vedtog at Kristus har to ligestillede naturer, så de grupper, der troede noget andet, blev derefter forfulgt som kættere.
En række "kætterske" kristne menigheder i rigets udkanter overlevede kirkens forfølgelser, og adskillige lever stadig.
I 380 blev kristendom Romerrigets officielle religion og i 391 blev andre religioner forbudt.
Kirke og statsmagten var blevet bundet sammen.
Byzans - Østromerske rige 395-1453
Konstantin den Store formåede i 324 at samle hele riget under sig, og valgte at flytte sin hovedstad bort fra Rom. Han valgte den strategisk beliggende græske by Byzans, fordi den græske del af Romerriget var blevet den rigeste og mest udviklede.
Konstantin opførte en ny by omkring den gamle og kaldte den Nova Roma (det nye Rom). Navnet slog aldrig an, og byen blev i folkemunde benævnt «Konstantins by», Konstantinopel.
Kristendommen, som var blevet voldeligt forfulgt under Diokletian, blev nu tilladt religion. Den øgede gradvist sin indflydelse blandt kejserrigets højere stillede, og blev i 394 under Theodosius den store gjort til statsreligion og eneste tilladte religion
byzans1180
hagiasofia

Fra det byzantinske riges 1000 årige historie er der stadig bevarede mange bygninger især kirker.
Den fornemste var og er Haghia Sohia i Istanbul. Kirken blev oprindelig bygget under kejser Justinian, som et tegn på at riget nu var tilbage som stormagt efter mange års tilbagegang.
Den blev oprindelig bygget på bage 5 år og stod færdig i 537. Kuplen er flere gange styrtet sammen under jordskælv, men blev genopbygget hver gang.

Dette fantastiske bygningsværk, som selv bygger på romerske forbilleder, kom til at danne "skole" ikke alene for senere kirkebygninger, men også for osmannernes moskebyggeri.
Efter Konstantinopels fald i 1453 blev kirken indrettet til moske og minareterne blev tilføjet.

I 1934 besluttede Kemal Atatyrk at gøre bygningen til museum.

Se et flot interaktivt prospekt over Konstantinobel 1200
Øst romerske riges trængsler
Den islamiske ekspansion betegner de territoriale udvidelser, som skiftende islamiske/arabiske dynastier gennemførte efter Muhammeds død i 632.

I den tidligste fase 632-732 bredte det første muslimske rige sig hastigt fra sit kerneområde på den Arabiske halvø først i Mellemøsten, siden Centralasien, og Spanien. 
Det østromerske rige blev trængt længere og længere tilbage og mistede de gamle kristne kernelande i Levanten. (Nuværende Syrien, Libanon, Israel).
islamiskerobring
Seljukerne - første tyrkiske invasion
Den første tyrkiske invasion ind i Lilleasien begyndte i 1000 tallet.
Seljukkerne, der der havde etablerede et imperium, som omfattede Persien, trængte lidt efter ind i Anatolien, som de regerede fra midt i 1000 tallet til midt i 1200 tallet.I 1081 havde seljukerne erobret det meste af Anatolien. Deres rige nåede til Nicea kun 90 kilometer fra Konstantinopel.
Det kom til et slag i 1071, som seljukkerne vandt stort. Den byzantinske kejser blev skrækslagen og bad sin ærkefjende paven i Rom sende hjælp.
Det førte til det første korstog fra 1095. Paven begrundede det med "tyrkens barbari" mod kristne. Paven håbede også at genforene den kristne verden under sin ledelse eftet at det store brud i 1054, hvor den østlige ortodokse kirke endegyldigt var blevet skilt fra den vestlige romersk katolske.
Et skel der stadig består.
byzans1200
Europæiske korstog mod Konstantinopel 1204 - 1261
4. korstog blev påbegyndt på pavens initiativ, og man besluttede sig for at angribe Egypten.
Det førte i stedet til erobringen af kristne byer bl.a. Konstantinopel i 1204, Det Byzantinske Riges hovedstad. Korsfarerne erobrede og plyndrede Konstantinopel og omdannede Det Byzantinske Rige til et romersk-katolsk kejserrige. Det gik i endeligt i opløsning i 1261.
Det byzantinske rige blev varigt svækket.
Hestene på taget af Markuskirken i Venedig blev fx stjålet i Konstantinopel.
Mongolernes hærgen midt 1200 tallet
I 1200 tallet kom endnu en invasion fra Asien med katastrofale følger for det meste af Mellemøsten.
Efterkommere efter den frygtede Djengis Kahn drog plyndrende gennem Mellemøsten hærgede blandt andet Bagdad og gjorde seljukkerne til vasaller.
De europæiske korsfarere besat Konstantinopel og havde svækket områdets modstandskraft.
Det lykkedes de egyptiske mamlukker, at standse mongolerne i et stort slag, så Egypten blev skånet.
Tyrkerne kommer!
tyrksprog

Tyrkiske stammer har levet som momader i store dele af Centralasien siden "tidernes morgen".
I 600 tallet blev nogle stammer drevet længere vestpå og efterhånden sivede de ind i Lilleasien på jagt efter bedre leveforhold. De tyrkiske nomader var fremragende krigere og fx sultanerne i Egypten købte mange som lejesoldater- de blev kaldt mamlukker - og de overtog magten i 1250 til 1517.
I Lilleasien slog den tyrkiske stamme, der kaldes seljukker, sig ned og dannede et rige.
En anden gren af det tyrkiske folk De osmanniske tyrkere kom også til Lilleasien fra øst og fra slutningen af 1300 tallet skabte de efterhånden et storrige, som først faldt efter 1. verdenskrig.

I dag er hovedparten af Tyrkiets befolkning etniske tyrkere.
De tyrkiske sprog tales stadig i de centralasiske lande.

Konstantinopels fald i 1453
konsfald
Den endelig katastrofe. – stor symbolsk sejr for de osmanniske tyrkere
til top