Jonien - Grækerne langs kysten
Trojas historie strækker sig fra ca. 3000 f. Kr. til 400 e. Kr.  
lagtroja trojalagTroja blev oprindelig bygget på en høj ved floden Scamander få kilometer fra Middelhavet.
Den første bebyggelse stammer helt tilbage i 3. årtusinde. Derefter fulgte flere på hinanden følgende bebyggelser. Den ene ødelagt af brand, den næste af jordskælv og den tredie af fjender og sådan gentog det sig adskillige gange.
Hver gang jævnede man bare murbrokkerne og byggede ovenpå. De øverste lag er fra den byzantinske tid omkring 4-500 e. Kr.
Det er det, der i dag giver arkæologer mulighed for at undersøge de skiftende kulturer.

Det Troja, der er fortalt om i Illiaden, kan historisk ikke tidsfæstes til èt af de 8 lag, der indtil nu er registreret.
Homers storslåede epos har givet området evigt ry.

Her kan du læse et referat af "Illiaden"
 
Græsk ekspansion til kystområderne i Lilleasien
Jonien, Lilleasiens vestkyst blev befolket af fra det græske fastland omkring årtusindskiftet f. Kr.
Blandt de mange store og mindre græske byer, der efterhånden groede frem, blev Milet den mest betydningsfulde
Befolkningen i Jonien bevarede en kulturel og sproglig forbindelse med fastlandet, og blev på flere områder førende - det gælder bl.a. arkitektur og filosofi.
Byerne var organiseret som selvstændige bystater - ofte i strid med hinanden  
Byerne blev erobret mange gange og blev en del af provinsen Asien i Romerriget.
Tilhørsforholdet til græsk sprog og kultur har spillet en rolle langt ind i det 20. århundrede.

nyjonien

Jonien er navnet på det område i det vestlige Lilleasien hvor grækere slog sig ned gennem 1. årtusinde f. Kr.

Jonien er betegnelse for de græske bystater på Lilleasiens vestkyst

Jonisk kultur
Det græske område i Lilleasien fik mange impulser østfra.
Fra fønikerne lærte de skriften formentlig i 800-tallet, men tilføjede en genial fornyelse. De opløste stavelserne til bogstaver og tilføjede tegn for vokaler. Det blev det første virkelige alfabet..
Jonien drev også livlig handel med andre dele af Middelhavet, og det er måske denne frugtbare blanding; der førte frem til en enestående kulturel blomstring mellem 800 og 400 f. Kr.
Den absolut mest berømte blev Homer, hvis digte er skrevet på den joniske dialekt.
"Polis"
Politisk udviklede bystaten sig først her.
Oprindelig var bystaten et religiøst fællesskab, som omfattede en by med dens opland.
I den græske bystat opstod efterhånden demokrati - af "demos" folk. Centrum var borgen "akropolis" gerne beliggende højt over byen. Her blev guderne dyrket og her kunne befolkningen søge tilflugt.

Jonisk naturfilosofi, en gruppe græsksprogede filosoffer fra Jonien, der mellem 600 og 400 f.Kr. udarbejdede en række filosofiske systemer til forklaring af verdens opståen og indretning.
Fælles for alle de joniske naturfilosoffer er, at de opfatter naturen, som et ordnet system (gr. kosmos), der kan forklares ved hjælp af nogle få grundelementer og processer.
Intet opstår af intet eller forsvinder totalt, intet sker uden en rationel forklaring. Hermed lagde de grunden til den vestlige videnskabs opfattelse af, at den fysiske verden kan beskrives uafhængigt af religiøse begreber.
De udviklede ogsåmatematiske begreber for at beskrive og måle verden.

Den mest kendte af naturfilosofferne var Thales fra Milet, som levede i 500 tallet f. Kr.

Efesos
I klassisk tid (efter ca. 1000 f.Kr.) blev Efesos en af de 12 joniske bystater.
I oldtiden berømt for sit storslåede Artemis tempel.
Byen blev rig på handel og blev udviklet efter hellenistiske principper.
Her var alt hvad en civiliceret borger krævede af en rigtig by:
bibliotek, bade og idrætsanlæg, teater, markedspladser, vandforsyning, templer og mulighed for at deltage i bystyret (altså for frie mænd).
De brolagte gader var udsmykket med marmorsøjler, som bar et tag, som skabte skygge. Rige borgere udsmykkede byen med smukke figurer i marmor.
effesus
stor er Efesernes Artemis!”.artemis2 Jonisk søjleorden udviklet i Jonien i Lilleasien.jonisk
"Artemis templet" - et af oldtidens 7 underværker - som man forestiller sig det har set ud i oldtiden. 5-4.00 f. kr.
De joniske søjler får næsten taget til at "svæve".
Der er nu kun få rester tilbage.

Joniske søjler er slankere og mere elegante end de doriske, som brugtes på fastlandet i Grækenland
Denne søjletype var inspireret fra orienten, og den blev efterhånden også brugt i selve Grækenland.
.

Gudinden Artemis har ambivalente karaktertræk.
Mytologisk er hun Apollons søster. Jomfruen der strejfer om i skovene, dyrenes beskytter og mesterskytte, altid klar til at kæmpe for sin dyd.

Den Artemis efeserne dyrkede var en ganske anden.
En kvindeskikkelse med utallige - måske bryster måske tyre testikler - foran på brystet. De lærte er uenige.
Der er enighed om, at denne Artemis er af orientalsk oprindelse. I familie med "den store moder" , som blev dyrket overalt i Anatolien under forskellige navne. Fx. Cybele som frygerne benævnte deres moder gud.
At guderne kan have så forskelligt fremtræden og sandsynligvis også funktion er ikke usædvanligt i oldtiden, hvor guder antog farve af de lokale traditioner.

Artemis eller Diana, som romerne kaldte hende her afbilledet i en romersk mosaik. Hun blev dyrket i hele romerriget. diana
  Fortolkningen af efesernes Artemis er dunkel.

Paulus kom også i berøring med Artemis kulten:


Paulus i Efesos: Apostlenes gerninger 19,23-28.
”Men ved den Tid opkom der et ikke ringe postyr om Vejen. (den oprindelige betegnelse for kristne) Der var nemlig en Mand ved Navn Demetrios, en Sølvsmed, som lavede Artemis-Templer af Sølv og derved skaffede Kunstnerne en ikke ringe Vinding; han samlede disse og dem, der gave sig af med sådanne Arbejder, og sagde: Mænd, I vide, at vi have vort gode Udkomme af denne Næringsvej, og I se og høre, at ikke alene i Efesos, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sine Overtalelser afvendt en stor Hob, idet han siger, at de, som gøres med Hænder, er ikke Guder.  Og her er da ikke alene Fare for, at denne Forretning kommer os i Foragt, men også for, at den store Gudinde Artemis’ Helligdom bliver regnet for intet, og at endog hun, som hele Asien og Jorderige tilbeder, nedstyrtes fra sin Majestæt.  Da de hørte det, blev de fulde af Harme og råbte og sagde: ”stor er Efesernes Artemis!”

 

artemis

 
Efesos blev i første halvdel af 500-tallet erobret af først lyderne, siden af perserne.
I romersk kejsertid var Efesos et center for den lilleasiatiske kristendom. Ved oldtidens slutning mistede Efesos sin betydning som handels- og havneby pga. tilsanding af Kaystros flodens munding.

I de første mange hundrede år af kristendommens historie havde Lilleasien den mest gennemkristne befolkning.
Men før det, var Efesos berømt for Artemis templet - et af oldtidens 7 underværker.
Perserriget som stormagt Perserriget (c.550–330 BC)

Kong Kyros 550-529.
Under Kyros ekspanderede Perserriget og opslugte efterhånden hele Lilleasien.
Som regel blev bystaterne og kongedømmerne overladt til sig selv - undertiden med en persisk statholder - mod at betale tribut, så kunne livet gå viders som sædvanligt.
Tribut var en skat, som var et tegn på underkastelse.

perserriget

Alexander den Store (336-323 f.Kr.) Hele Perserriget blev  erobret af Alexander
Makedoneren Alexsander den Store erobrede i 300-tallet stort set det, der hidtil havde udgjort Perserriget.
Det betød, at Perserriget kom på græske hænder, og selv om riget faldt fra hinanden under efterfølgere, lykkedes det alligevel at bevare den græske indflydelse.
Den blandingskultur der opstod mellem det græske og det orientalske kalder vi Hellenisme.
Hellenismen: 331 f.Kr. – 476 e. Kr. Hellenisme blev kulturbærende i hele middelhavsområdet
Hellenisme er betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Religions- og kulturhistorisk set går skellet fra 331 f. Kr. hvorAlexander den Store erobrede Perserriget til 476 e. Kr., hvor visigoterne erobrede Rom.
476 markerer også det Vestromerske Riges fald og afslutningen på den klassiske oldtid, det vi kalder antiken.
Pergamon ca. 300-133 f.Kr.
pergamonakropolisPergamons højt hævet over det omgivende landskab
(i dag kommer besøgende derop med svævebane)

Pergamon blev grundlagt som selvstændig kongedømme i 281 f. Kr.
Riget blev Roms mest loyale allierede i flere krige og fik som belønning store områder af Rom.
Der var stor velstand i Pergamon. Rigdommen kom fra guld og sølvminer og dets mønter blev gangbar mønt i hele den kendte verden.
I 133 f. kr. testamenterede Kong Attalus den 3. f.Kr. sit rige til Rom og undgik derved en borgerkrig.
Under Rom fik Pergamon er fremtrædende placering som provinsby og blev udstyret med alt, hvad en romerby kunne ønske.
Pergamon var ikke mindst kendt som kur by - et medicinsk center omkring Asclipion helligdommen. Her udvikledes systematiske medicinsk teorier, som var i brug i Europa i de næste 1000 år.
Hippokrates - den berømte græske læge - blev født i Pergamon og modtog sin første undervisning her.
I 3. århundrede e. Kr. led byen stor skade under jordskælv og invasioner, og mistede sin storhed..

   

Den mest berømte bygning i Pergamon er Pergamonalteret - som muligvis slet ikke var et tempel eller et alter, men måske en sejrshyldest. Det er bygget et sted mellem 200 og 150 f. Kr.

"No research is undisputed concerning this most famous artistic masterpiece of Pergamon, neither the builder nor the date nor the occasion nor the purpose of the construction." siger Wolfgang Radt førende tysk forsker.

Men det er alligevel et mesterstykke i hellenistisk kunst.

Pergamon alteret i Berlinpergamonalter

  læs om Pergamon alteret
til top