Efter 2000 f. Kr. De historiske kilder bliver rigeligere.
I slutningen af 3. årtusinde begyndte indoeuropæiske stammer at sive ind i Lilleasien.
Hittitterne var et af disse folk.
Hvor de kom fra er usikkert måske fra områderne nord og vest for Sortehavet. Der vides ikke meget om de første århundreder.
Det formodes at indvandrene blandede sig med de allerede bosatte folk.
Efter flere hundrede år okring 1750 f. Kr. var smårigerne efterhånden samlet til et hittiske rige, som udviklede sig til et af oldtidens store imperier.

Hittitternes storhedstid. ca. 1640-1200 f. Kr.

Hittitiske rige
Fra midt i 1600 tallet f.Kr. underlagde hittitterne sig med udgangspunkt i det centrale Anatolien de omliggende områder. Erobringerne førte dem helt til Babylon ca. 1595. Det var dog kun midlertidigt, rigets kerneland forblev Lilleasien.
I 1660 blev hovedstaden flyttet til Hattusa (nær nutidens Bogazale) som nu er delvis udgravet. hititterneby

hettitiempire

Riget nåede fra ”Kyst til kyst” siger kilderne. Altså fra Sortehavet i nord til Middelhavet i syd.
Men kernelandet forblev Anatolien.

Stormagternes magtkamp.
De tre store imperier Egypten, Assyrien og Hettitterne kæmpede (som stormageter har gjort og gør endnu) altid om herredømmet over Levanten - kyststrækningen mod Middelhavet.
Særlig berømt blev slaget ved Kadesh ca. 1285 f. Kr. mellem
Hittitterne og Ramses 2. Egyptens store farao.
De to stødte sammen i et voldsomt slag på grænsen mellem deres områder i det nuværende Syrien.
Slaget endte uden en sejrherre. Ramses 2. lod sig alligevel afbillede som sejrherre på de store relieffer i templet i Abu Simple i det sydlige Egypten.
I 1269 blev der underskrevet en fredstraktat, heri kaldte de to konger hinanden brødre og lovede evig fred.
Det viser, at de to stormagter må have været ca. lige stærke.
Traktaten indskrevet på sølvplader kan ses i Ankaras museum.

kriger

 

Hittitterne var et krigerfolk.
De udviklede bl.a. stridsvognen til et formidabelt våben.

detolvguder

Yazilikaya hettitternes store udendørs tempelkompleks.
På klippevægge er udhugget alle guder og gudinder ialt 83. Ovenfor ses underverdenens 12 guder.

"Hettitterne har 1000 guder" siger kilderne både lokale og centrale.

Hettitternes religion, som kun er ufuldstændig kendt, var en sammenblanding af elementer fra de omliggende områder.
Kultens hovedformålet synes at være frugtbarhed og sejr. I Yazilikaya har man fejler nytårs festen, som er vigtig i alle samfund, der hovedsagelig lever af landbrug. På dette kritiske tidspunkt skal man sikre næste års frugtbarhed ved at ofre til guderne.
Hovedguderne var tordenguden Teshu og sol gudinden Hepat. Der ved siden af fandtes et mylder af alle mulige lokale guddomme og guder for alle tænkelige lejligheder fx guddom for retfærdighed, for søfolks sikkerhed, for sundhed, mod impotens mv.

Anatoliens mørke tid 1180 til 750.

”Søfolket”, et mystisk ”folk” ødelagde magtstrukturen i området øst for Egypten.
Hvem ”søfolket” var er usikkert. Måske var der ikke tale om et samlet folk, med en sammenslutning af ”pirater”, som plyndrede, hvor de kom frem.
De nedbrændte Hattusa og en række andre byer i tiden omkring 1183.
Dermed var Hittitter riget gået i opløsning, måske var indre strid også en medvirkende årsag.
På ruinerne af det store rige opstod en række småriger, men kilderne er sparsomme.

Frygien - fra midt 800-tallet, riget blev knust i 670 f. Kr.

Efter hitterrigets opløsning blev der plads til ny indvandring. Denne gang især fra Balkan.
Frygerne, et indoeuropæisk folk, bosatte sig i Lilleasien fra ca. 1200 f.Kr. Ud over gennem arkæologiske levn kendes frygernes tidlige historie kun fra skildringer hos grækerne og assyrerne.

I 700-tallet f.Kr. etablerede de et rige med hovedstad i Gordion.
I 333 f.Kr. blev riget erobret af Alexander den Store. I hellenistisk tid var området først en del af Seleukideriget, dernæst blev Østfrygien fra 279 f.Kr. besat af indtrængende keltere, mens Vestfrygien blev en del af Pergamon.
I 133 f.Kr. gjorde romerne Vestfrygien til provinsen Asia, en status, som først ændredes i 300 e.Kr., da kejser Diokletian opdelte området i to provinser.

Den frygiske kultur var en højt udviklet. Den udviklede sit eget skriftsprog ud fra det fønikiske alfabet. Man kan desværre endnu ikke forstå sproget.
frygienDer er kun få rester af denne kultur, men i det religiøse centrum kan man blandt andet se denne facade.
Under Kong Midas I 800 tallet blev Frygien en stærk politisk enhed. Kong Midas er nævnt i Assyriske kilder.
670 f. Kr. hvor den blev knust af de indtrængende kimmerere.
Lydien 685 - 546 f.Kr.

Lydien, vestanatolsk rige i det nuværende Tyrkiet, hvis storhedstid lå i 600-500-tallet f.Kr.
I sin største udstrækning rakte riget til Halysfloden i øst med kolonier ved Sortehavskysten. Sardis var kongebyen.
Det vi nu kan se i Sardis i dag er hovedsagelig fra den romerske periode.

Lydien er først og fremmest kendt for fremstilling af prægede mønter af ædelmetal.

lydien
til top