Tyrkiet
Det nuværende tyrkiske stat er ung - dannet i 1923.
Det område Tyrkiet dækker har imidlertid en meget lang og omskiftelig historie. Mange folkeslag er kommet og nogle er gået igen. De har alle sat deres spor, i Lilleasiens forskellige sprog, arkitektur, religioner og politiske styreformer.
Nogle af de mest besøgte steder beskrives og sættes ind i denne omskiftelige og facinerende historie på siderne under Tyrkiet.
Grundlæggende forhold i området

De store stepper i Asien har været udgangspunkt for utallige folkeslag, der er draget mod vest imod de mere frugtbare områder i Mellemøsten. Også fra Balkan er der kommet folkeslag.
Nogle var i stand til at forme riger, andre bare røvede og ødelagde alt, de kom i forbindelse med.
Hittitterne var et sådan folkevandrings folk, som kom fra de store stepper mod øst og langsomt grundlagde et storrige i Lilleasien.
Den nuværende tyrkiske befolkning kom ligeledes til området som folkevandringsfolk for ca. 1000 år siden. Tyrkiet forbinder Europa med Asien og behersker
indsejlingen til Sortehavet. Det har gjort området interessant for handel og krig.
Det er stadig grundlæggende faktorer i den nuværende Tyrkiske Stats politik.
Geografisk kaldes området, hvor Tyrkiet nu ligger Lilleasien

asiamap
Neolitisk revolution 8-7. 000 f.Kr.

Overgang til agerbrug.
De første større bysamfund byggende på en bofast befolkning med et overskud fra landbruget. Forudsætningerne for landbrug fandtes i Mellemøsten deriblandt i Lille Asien.
I det område, der kaldes den frugtbare halvmåne, tog den mest betydningsfulde revolution i menneskehedens historie sin begyndelse for 10 000 år siden.
Vild hvede og byg blev kultiveret og får, geder og svin domesticeredes, og håndværk udvikledes.
Catal Hüyük en stenalder landsby i det centrale Anatolien fra 6.000 f.Kr. er en af de bedst bevarede stenalderlandsbyer i verden. Arkæologer arbejder stadig i området.

tyrkmap
moder rechuse
Stenalderfolkene i Catal Hüyük levede i tæt sammenklumpede huse af tørrede lersten.
Det mest kendte fund herfra er en svulmende kvindefigur. Hun er sandsynligvis en frugtbarhedsgudinde, der sammen med den mandlige tyregud dannede grundlaget i religionen.
Figuren er nu i nationalmuseet i Ankara.
Omkring 3000 f.Kr. Flodkulturerne: Egypten og Mesopotamien
De store flodkulturer langs Nilen, Eufrat og Tigris udviklede skriftlige kulturer, som i det næste årtusinde langt overgik Lilleasien i kulturel udvikling.
Det efterlod Lilleasiens befolkning i mindre by - og landsbysamfund, medens de store kulturer udviklede pragtfulde bysamfund.
Bronze støbning fra 3000 f.Kr.
Udvikling af metalteknologi blev af afgørende betydning for hele Mellemøsten.
Bronze fremstilles ved at blande kobber med 10 % tin. Begge metaller blev derved vigtige handelsvare.
Teknologien blev sandsynligvis først udviklet i området ved Eufrat og Tigris.

Jernteknologi udvikles 1300 f. Kr.
Det er en meget vigtig udvikling, fordi jern er almindeligt forekommende, lettere at forarbejde end bronze og langt bedre til redskaber og våben.
Sandsynligvis var det i Hittitternes rige, jern først blev bearbejdet, herfra bredte teknologien sig.

 

Omkring 2000 f. kr. begynder de historiske kilder at blive rigeligere og mere sikre.
Men viden om oldtidshistorie er altid behæftet med stor usikkerhed,
og årstal skal tages med en hel pose salt.

til top