Damaskus efterår 2009


Den gamle by i Damaskus er  indenfor murene inddelt i kvarterer: det kristne ,det  muslimske og det gamle jødiske, hvor der stort set ikke længere bor jøder.
Jeg har fundet et værelse i den kristne del ”Bab Tuma”. Ned ad en smal game belagt med gamle brosten, drej til højre ad en gyde, drej endnu engang hen ad en endnu smallere gyde drej så en gang til og ved enden af gyden, som nu er blevet så smal, at jeg kan nå fra væg til væg på det smalleste sted.  Så nøglen i låsen og ind i gården, som har et bassin, hvor der ikke længere er noget vand - en del skrammel i det ene hjørne og en guld smedje, som ,tror jeg, ikke længere rigtig kan betale sig at holde i gang. Op da trappen til 1. Sal, hvor guldsmeden lejer værelser ud. Her er køkken, bad, vaskemaskine og en lille fælles stue, hvor der er et TV med hundredvis af kanaler bl.a. BBC, CNN og andre engelsksprogede kanaler.  Op da en stejl trappe uden gelænder kommer man til taget, som har en pragtfuld udsigt over den gamle by og til bjergene. 

gyde3
tagedamascus

Herfra ligner byen en stabel byggeklodser, som en toårig har stablet usikkert oven på hinanden. På alle tagene er der antenner, paraboler og vandbeholdere, som solen varmer op – måske. Der er mange kirketårne, med kors der om aftenen lyser i blåt neon, ved siden af er der moskeernes minareter med deres grønne lys. I går, da det var søndag, bimlede kirkeklokkerne om kap med muezzinen der kalder til bøn .

Der er ingen trafikstøj her, dertil er gyderne for smalle. Kun sommetider kan man høre, at der er gasflasker at købe. Manden slår på flaskerne og råber et eller andet, der indeholder ordet gas, så det hedder det åbenbart også pa arabisk. I området er der mange små butikker, hvor alle almindelige varer er til salg. Her rækker pengene langt. Indkøb af brød, mælk, teposer, nescafé, ost, bananer og nogle papirservietter ca. 60 kroner. Øl og vin kan man også få i denne del af byen, men så bliver priserne noget mere ”europæiske”.  De handlende er overordentlig flinke og hjælpsomme, og bare ét besøg, og de kan huske en.

 

 

maelkemand

Mælkemanden kommer også forbi.

   


Gaderne bliver fejet i en uendelighed af orangeklædte mænd, så der ligger aldrig affald. I butikkerne vasker man ofte gulve. Rydder op derimod er umuligt. Varerne er stablet fra guld til loft, og der er knap plads til ejeren og en kunde ad gangen, mange varer står ude på gaden, så man må ud på kørebanen for at komme forbi.
Folk her i Bab Tuma er overvejende kristne middelklasse folk. Pigerne går i de strammeste bukser, og hvis det ikke lige var for det lange sorte hår kunne de være fra hvilken som helst by i Europa. De der bære slør her er nonnerne, som der er en del af, både nogle med sort slør og Mother Theresa’s med de blå striber. 

På internetcafeerne, som der også er mange af, set det ud til at muslimer og kristne blandes uden problemer.  Der er dog som regel ingen tvivl om, hvem der er hvem. De kristne har ofte store kors om halsen, i bilerne hænge der kors eller Maria billeder og udenfor husene står der ofte små statuetter af den hellige moder.

helligmor


Det er ikke muligt at have travlt her, så snart man skal snakke med nogen skal man også drikke te og høre om børnenes ve og vel. Når man giver sig tid er der imidlertid ingen ende på folks hjælpsomhed og venlighed. Jeg ville bare købe et lagen, og manden insisterede på at vise mig stort set hele sin kollektion af farver og mønstre. Jeg var sådan set ligeglad, men den gik ikke. Så til slut købte jeg et gult for ca. 30 koner, men så var der også to pudebetræk over i handlen.

skraldemand

Den lokale skraldemand og forfatteren.

Gadefejerne, som der er mange af i den central del af byen, går alle i orange overtrækstøj, og de kan ses fra tidlig morgen til sent på aftenen. Gadefejerne er også skraldemænd. Man sætter sine skraldeposer ned på bestemte steder, så bliver de samlet op af en orangeklædt og bragt, jeg ved ikke hvorhen. (og måske er det godt det same, at jeg ikke ved det).

Meget liv leves i gaderne, handel med alverdens varer, der er et bombardement af sanserne, krydderier i alverdens farver, slik i tonsvis (jeg tør slet ikke tænke på E værdier og den slags.) Kafferisterne spreder en duft, så man straks må finde et sted at smage. Nogle gader er fyldt af folk, der sælger grøntsager og frugt, som ligger I ufattelige mængder. Blomkålshovederne er dobbelt så store, som hos min købmand I Tisvilde. 
I den gamle by sælges der også bunker af turist junk og mere lødige varer, men der er ikke megen handel i december. Mændene sidder i deres boder dagen lang, spiller baggamon eller bare sidder. De bruger oceaner af tid på at snakke, jeg under mig sommetider over, hvad de mon har at sige til hinanden dagen lang. Der er nok en del sladder imellem
gadehandel

gadehandel2

Nogle drenge forsøger at tjene lidt ved at køre vare på deres sækkevogn.

 

Rundt om står mænd med en sækkevogn eller med en spand og en skovl, og venter på et nogen kommer og lejer dem, en dag tilbød en stor dreng at køre min rygsæk på sin sækkevogn! Der er næsten ingen kvinder i de små butikker, men i smøgerne sidder de med en pose valnødder eller lidt grønt, som de sælger for småpenge.


De smalle gader vrimler med cykler og mikro lastbiler, som må være opfundet for at kunne komme rundt i de meget snævre gyder. Manden der bringer petroleum ud kører i hestevogn. Han har en hjælper, som har et stort truthorn, så han højlydt kan kalde på kunderne. De kommer så med en dunk og får fyldt på, så der kan blive lidt varme i de kolde hjem

daglejere

Der er nogle cafeer, men ikke mange. På de få, der er, sidder især ældre mænd, drikker te og får sig en vandpibe. Jeg kan se at det er de samme, der sidder bestemte steder igen og igen. Mange af de små butikker tjener som café for de lokale – de handlende har jo tid nok.


Damaskus og Syrien er præget af unge mennesker. Halvdelen af befolkningen er unger 21 år. På hverdage kan man se store grupper af skolebørn i blå uniformer, det er nærmest kitler ikke noget dyrt. Alle skal gå i skole her, men en - del fra de er omkring 12 arbejder  nu - det kan man se i gaderne.

skolepiger
                                                                                                                      Hen under aften sværmer store grupper af unge, som er “klædt ud” i sidste mode. Pigerne med tørklæder har gjort det til en hel kunst at sætte det med diverse blomster, glitrende stene, sløjer og andet pynt. Her sætter man ikke håret op til narrestreger, men tørklæderne! Mange piger vakler af sted på meget høje hæle hen over brostenene. De har de strammeste bukser på, og må jeg indrømme, ser stort set knaldgodt ud. I det kristne kvarter, hvor jeg bor, ser pigerne ud på same måde, men har ikke tørklæde på. De har det lange sorte hård flydende ned ad ryggen på den mest sexede made. De unge fyrer set ens ud i de to samfund. Nogle lidt for smarte, med store bæltespænder og alt for spidse sko. Om aftenen kører en del unge mænd rundt I hvad man kunne kalde et mobilt diskotek – høj arabisk musik og bilen fyldt med vennerne, som regel kun unge mænd. De drikker ikke, I hvert fald ikke offentligt.


Alle er meget omhyggelige med deres hår. Jeg tror alle mænd går til frisør en gang om ugen. Der er barbersaloner overalt, hvor det også er muligt at få en gammeldags barbering med kniv. Salonerne tjener også som café, hvor mændene hænger ud.
Det offentlige rum er mændenes domæne, hvad de gifte voksne kvinder laver kan jeg kun gætte på. De viser sig på indkøb, men hænger ikke ud nogle steder. Mon ikke de hænger ud med nabokonerne og sladre om andre naboer?  Jeg var en dag i en lokale hammam, og der var en del kvinder der sad og sladrede, medens de fik farvet håret og lakeret neglene. De så heller ikke ud til at have travlt.


toerklaede1

 

kaffe2

til top

På gaden kan man få udmærkede måltider. Mange steder bages en sælig slags pizza lignende brød, med ost, kød eller krydderier på. Der er også dejlige swamaer til en 5kr. Ude i yderdistrikterne koster de sikkert de halve. Hver dag får jeg en vitamin booster.  6-7 nypressede appelsiner også for en 5’er. Der er små vogne, hvor man kan få dejlig dampende varm linsesuppe, og andre hvor der er nykogte mejs kolber. Der er ingen Mac her. (vi er jo I ondskabens akse, så det fortjener de ikke!).
Gadelivet er præget af stor venlighed. Spørger man nogen om vej, snupper de straks mobile og ringer til en der kan engelsk. Og så er det dejligt, at der aldrig er fulde mennesker på gaden.