Palmyra - en handelsby i ørkenen

palmyra1
handelsruter1-3

Palmyra var en storby mellem 1-3 århundrede e. Kr.

Palmyra ligger ca. halvvejs mellem Middelhavet og Eufrat på grænsen mellem Parterriget og Romerriget. Byen blev et knudepunkt for handlem mellem orienten og Romerriget. Fra Indien kom kostbare træsorter som sandel og ibenholt, halvædelsten fx lapis og turkis, salve, krydderier, farvestoffer og den fine indiske bomuld. Fra Kina kom silke og pelse og fra Arabien røgelse og myrrha. Den anden vej gik forskellige kunstindustrielle varer især glas var efterspurgt. En stor del af varerne blev betalt med ædelmetal. Handel var byens grundlag og efterhånden som Romerrigets velstand steg i de første århundreder voksede efterspørgslen efter Østens luksusvarer. Købmænd i Palmyra var klar til at forsyne kunderne og byen blev kollosal rig, som det ses af de mange plagtbygninger.

Romerne erobrede området i 64 e. Kr., men Palmyra fik udvidet selvstyre. Det var vigtigt for Rom på trods af den den evige strid med Parterne at have en forbindelse mod øst.

  karavane
planplamyra

Omkring 200 e.Kr. anlagdes en 1,2 km lang, øst-vest-gående processionsgade (som ses på billedet nedenfor) og sydover to sidegader; kun søjlerne er tilbage. Processionsgaden har to knæk, det ene formidles af et kvadratisk portanlæg, det andet af Trebueporten, som ses øverst på siden. Nord og syd for processionsgaden findes boligkvartere. Monumentalisering i romersk stil begyndte 1. årh. e.Kr. Bortset fra templet for Baal-Shamin var det udelukkende verdslige anlæg. Agora, den store plads i midten af byen blev omgivet med en mur, der blev indrettet bade opførtet et teater af romersk type og en lille bygning med hesteskoformet bænkerad, eventuelt senatet.

palmyra2

Religion

Mange nomadestammer bosatte sig således i 200-100 f.Kr., og med Beltemplet, oasens største, skabtes en helligdom, der blev fælles for alle stammerne.

Templet blev indviet i 32 e.Kr. og finansieredes reelt af romerne, som i 64 f.Kr. havde indtaget Syriens kystland. Anlægget er en blanding af øst og vest, hvilket mærkes overalt i arkitekturen. Senere i 1. årh. e.Kr. opførte tre store stammer templer for deres egne guder, Nabu, Arsu, Allat.

Bel var den vigtigste frugtbarhedsgud i en triade (som de ses på billedet herunder) sammen med sol- og måneguden. Bel blev identificeret med Zeus eller Jupiter. Gudedyrkelsen foregik i høj grad i loger hvor medlemmerne mødtes for at spise og drikke til gudens ære. Der blev også holdt forårs- og høstfester.

I gamle testamente identificeres Bal som ond, en der leder til frafald og fordærv.

Baal-Shamines tempel. Himmelguden giver af regn og frugebarhed. 2. årh.I baggrunden ses citadellet bygget i korsfarertiden.

plamyra4

triade

Triaden Bal i midten med Aglibol til venstre og Malakbel til højre

beltempel

Det store Beltempel, byens hovedtempel.

I 212 blev byen romersk koloni, og tiden var gunstig indtil 226, da sasaniderne tog magten i Golfområdet og blokerede Palmyras handelsveje. I 256 gjorde romerne palmyreneren Odainat til guvernør over det sydlige Syrien. Han blev myrdet i 267, måske af sin hustru, Zenobia. Som værge for sønnen overtog hun magten og erobrede Egypten fra romerne, hvorefter Palmyra igen fik kontrol med Orienthandelen.

Efter et slag ved Emesa overgav palmyrenerne sig i 272 til kejser Aurelian, som efterlod 600 soldater i byen, men de blev dræbt, og palmyrenerne udråbte en konge. Efter denne provokation vendte Aurelian tilbage i 273, men byen var forladt. De romerske soldater plyndrede byen. Romerne befæstede oasen og anlagde en militærlejr.

Små kirker og indretningen af Beltemplet til kirke viser, at beboerne nu var kristne. Efter 634 blev Beltemplet moské.

Provoker ikke romerne!

Palmyras endeligt 273 e. Kr.

Læs meget mere:

til top

http://depts.washington.edu/silkroad/cities/syria/palmyra/palmyra.html

http://www.silkroadfoundation.org/newsletter/2004vol2num1/Palmyra.htm