Osmannerrigets fald -
Det moderne Tyrkiets fødsel
1914-1918 Det osmanniske Rige på tysk side i 1. verdenskrig
Overalt i Tyrkiet bliver 1. verdenskrig husket og fejret som nationens fødsel. Legemsstore broncesoldater viser her, hvor tæt fjenden var i skyttegravskrigen vedGallipoli. skyttegrav Under stærkt tysk pres indtrådte Det osmanniske Rige i i 1. Verdneskrig 31. oktober 1914.
Der var modstand fra mange unge officerer, som dannede hemmelige nationalistiske grupper, som var modstander af den traditionelle sultanmagt. Det var fra disse grupper ledelsen af det moderne Tyrkiet kom.

Ikke mesto mindre kæmpede mange unge tyrkere sammen med tyskerne. Blandt dem Mustafa Kemal som var i Libyen og Syrien, indtil han blev kaldt til kampene på Gallipoli Halvøen.
Det osmanniske Rige led nedrelag sammen med Det tyske Kejserrige, og begge riger blev hårdt behandlet ved de efterfølende fredsforhandlinger.
Slaget ved Gallipoli 19.2. 1915 til 9.1. 1916ophold2Det moderne Tyrkiets fødsel

Ved årsskiftet 1914 -1915 var krigen i Europa gået i stå, og det så sort ud for de allierede. Noget nyt måtte ske. På initiativ af flådeminister Winston Churchill forsøgte den britiske flåde at bryde igennem Dardanellerne og må frem til Rusland, og derved skære de tyske linier til Mellemøsten over.
Angrebet var ilde planlagt og dårligt ledet. Det blev en stor katastrofe for Storbritanien!

Anderledes for den anden side.
Gallipoli halvøen blev forsvaret af tyrkiske tropper under tysk ledelse. Men den tyske general Sanders overlod snart overkommandoen til den unge tyrkiske major Mustafa Kemal. Under hans meget modige ledelse lykkedes det at slå angrebet tilbage.
Tyrkerne var underlegen på alle punkter - bortset fra at de tyrkiske soldater vidste, hvad de kæmpede for, og de havde terrænet med sig.
Kemal blev nærmest guddommeliggjort, det forlød bl.a. at han var usårlig.

Tyrkiet havde fået et nationalt symbol og et håb.

galippoliklippe

 

 

 

 

 


De allierede styrker bestod for hovedparten af soldater fra Australien og New Zealand - Anzac blev de kaldt. Efter landgangen skulle de forcere stejle klipper som denne på billedet, hvor tyrkerne kunne skyde ned på dem.
Det lykkedes dem aldrig og krigen kostede de allierede næsten 200 000 døde og kvæstede. Tyrkiske tabstal kendes ikke, men det har sandsynligvis været langt større..
Hvert år samles folk fra Australien og New Zealand på Gallipolihalvøen for at mindes.
(På billedet ses forberedelser til "festen").
Efter nederlagetophold2 Sevres traktaten 1920

sevretraktat2I

sevretraktat

Trods alle anstrengelser tabte Det osmanniske Rige og Tyskland krigen.
Dernæst invaderede franske og britiske tropper besatte Istanbul og planlagde opdeling af Lilleasien.
Ved fprhandlingerne i Sevre i 1920 blev Lilleasien delt op og "givet" til Armenien, Grækenland, Frankrig og Storbritanien. Sultanen accepterede! Han var i realiteten sejrsmagternes fange.
På kortet ses den opdeling af landet, som sejrsmagterne fra 1. verdenskrig havde planlagt i Sevres traktaten.
Under ledelse af Kemal Atatürk gik rester af den osmanniske hær til modstand i Anatolien.

Blodig krig mod grækerne.

I Frankrig og Storbritanien var krigstrætheden stor, så kun grækerne kæmpede for deres del.
I juni 1920 havde græske tropper begyndt erobringen af Anatolien og de første to år vandt de frem helt til byen Afyon, vor det afgørende slag stod 26.8.1922 .Ved et dristigt overraskelsesangreb blev grækerne slået og flygtede med Smyrna. På deres tilbagetog ødelagde, brændte og dræbte alle tyrkiske de kunne finde.
Et stort had mod grækerne lever endnu i Tyrkiet.
Da den græske hær nåede kysten ved Smyrne udbrød der brand i den gamle by, der stort set var bygget af træ. Tusindvis af mennesker blev brændt eller druknede i forsøget på at nå de få skibe, der var nået til undsætning. Smyrna brændte nærmest ned til grunden.
Efter krigens afslutning blev alle grækere fra Lilleasien udvist til Grækenland og tyrkere fra Grækenland.

Sejr - Traktaten i Lausanne 24 July 1923.
mindesm

Krigen blev afsluttet med Lausanne traktaten som gjorde Tyrkiet til en selvstændig nation.
Kemal Atatürk blev – vel med rette – tilskrevet æren herfor.
Grænserne er næsten som dem vi kender i dag.
Mustafa Kemal havde under krigen mod grækerne formået at opbygge en alternativ regering med hovedsæde i Ankara.
Sultanen flygtede, og sultanatet hørte historien til!

Tyrkiet blev en sekulær republik.
Mustafa Kemal dens første præsident og Ankara hovedstad.

 

Ofrene havde været store og mindesmærker overalt i landet minder om det og om den endelige sejr!

Den tyrkiske republik fødselsdag 29.10. 1923
til top