Den ældre historie

frugthalv moses

Den frugtbare halvmåne
For 10-11 000 år siden lagde den frugtbare halvmåne jord til menneskehedens måske vigtigste revolution: – overgang fra jæger - til bondesamfund.

Hvad Moses (måske) så fra Nebo bjerget, kort tid før sin død.

 
Arkæologiske fund viser, at Jordandalen blev et vigtigt landbrugsområde, og overskud fra landbrug blev så stort, at der opstod byer. Jericho, som kaldes verdens ældste by, blev en ”storby” på måske 3000 mennesker. Udgravninger viser at byen var befæstet med stenmure og vagttårne på op til 9 meters højde.Disse forsvarsanlæg viser områdets længstvarende dynamik: kampen mellem nomader og fastboende.
I det gamle testemente giver fortællingen om det jødiske folks vandring gennem ørkenen og erobring af Kanaens land et glimrende billede af kampen mellem nomader og fastboende.
Denne kamp fortsætter et langt stykke op i 20. århundrede.

Omkring 3000 f. Kr. opstod de to storriger Egypten og Mesopotamien (Irak) og Jordan/Syrien området blev domineret af rivalisering mellem de to. I perioder med fred mellem dem, var der plads til at småstater kunne vokse frem.  Fra Det gamle Testamente kender vi Edom, Moab og Ammon (det er fra dette folk Amman har sit navn) som alle lå hvor Jordan nu ligger.
De jødiske stammer trængte ind i disse riger i tiden omkring 1200 f. Kr.

Hvis man skræller det mytologiske lag af 4. Mosebog kapitel 20 får man en beskrivelse af forholdene:
"Der var ikke vand til menigheden, så de samlede sig om Moses og Aron. Folket rettede anklager mod Moses og sagde: »Var vi bare omkommet ligesom vore brødre for Herrens ansigt. Hvorfor har I ført Herrens forsamling ud i denne ørken, så både vi og vort kvæg skal dø her? Hvorfor har I ført os op fra Egypten og bragt os til dette frygtelige sted, hvor der hverken er korn eller figner eller druer eller granatæbler, og hvor der ikke er vand at drikke?"

Fra Kadesh sendte Moses bud til Edoms konge: »Dette siger din broder Israel: Du kender alle de trængsler, der har ramt os. Vores fædre drog ned til Egypten; der boede vi i lang tid, og egypterne mishandlede os og vores fædre. Men vi råbte til Herren, og Herren hørte os; han sendte en engel og førte os ud af Egypten. Nu er vi i Kadesh, en by der ligger på grænsen til dit landområde. Lad os nu drage gennem dit land. Vi går ikke gennem marker og vingårde, og vi drikker ikke brøndvandet. Vi går ad Kongevejen uden at dreje af til højre eller til venstre, indtil vi er kommet igennem dit område.« Men Edom svarede ham: »Du må ikke drage igennem hos mig. Hvis du gør det, går jeg imod dig med sværd i hånd.« Israelitterne sagde til ham: »Vi drager op ad vejen. Drikker jeg og mit kvæg noget af dit vand, betaler jeg for det. Det er ikke noget at tale om! Jeg ønsker blot at vandre igennem landet.« Men han svarede: »Du må ikke drage igennem!« Og Edom rykkede ud mod ham med en stor og stærk hær. Edom nægtede Israel at drage gennem sit område, og Israel drejede udenom” Læs mere

Denne historie og mange lignende fortæller om nomadernes problemer i den uforudsigelige ørken: vand, mad til dyr og mennesker, slanger og fjendtlige folkeslag, som kæmpede om land og vand.

Områdets mange småriger bekrigede hinanden med vekslende held. For eftertiden har kong Davids og Salomons kongerige haft den største betydning, idet det blev det mytologiske forbillede for zionismen 3000 år senere.
Davidsriget omfattede også det meste af det nuværende Jordan, og der er arkæologiske vidnesbyrd om en omfattende jødisk bosættelse i østjordanlandet.

Mesopotamien kom på fode igen som Assyrien og magtkampen med Egypten fortsatte, og området kom under assyrisk kontrol. Herefter fulgte en lang række erobringer og kampe, storriger opstod og gik til grunde. En proces som ikke er afsluttet.

Nabatæerne gjorde omkring 500 f.kr. Petra til hovedstad og kom til at dominere området helt op til Damaskus. Læs mere
Romerne 63-f.Kr. til 324 e. Kr.
Jerash og andre ruinbyer er storslåede beviser på hellenisme i hele Levanten. De fleste ruiner stammer fra 1. og 2. århundrede "romerfredens" tid. Læs mere
Østromerske rige til 636 e. Kr. Efter Romerrigets opløsning kom området under Byzans. Det var kristens kerneland, som ses af ruiner af de mange kirker og klostre. Som fx i Madaba og på Nebo bjerget. Læs mere
Den arabiske erobring og Omayyaderne 636-750. Endnu under det første arabiske dynasti var området langt grønnere end det nu ses og jagt var muligt. I ørkenes øst for Amman findes storslåede ruiner fra denne periode. Læs mere
De kristne korsfarere gjorde sig i 1100 tallet kortvarigt bemærket, men forsvandt så igen og tågen sænkede sig indtil begyndelsen af 1800 tallet.
Osmannerne 1517-1918. Formelt hørte østjordanlandet til Det osmanniske Rige. I realiteten var det overladt til omvandrende beduiner - her var ikke noget at komme efter!

til top