Islams 5 søjler

Trosbekendelsen
"Der er ingen gud foruden gud og Muhammed er hans profet"

plet i panden

Bekendelse og bøn
5 gange om dagen på fastlagte tidspunkter, som varierer efter årstiden, berører den troende jorden med panden og bekender, at der kun er én gud. Bønnen kan foretages hjemme eller i de små lokale moskeer, der findes alle vegne. Om fredagen klokken 12 er det tradition, at alle mænd samles til fællesbøn i "fredagsmoskeen", som bør kunne rumme alle menighedens medlemmer. Den fromme mand, der overholden sine bønner, får efterhånden et mærke i panden.

Kvinder beder hjemme eller i moskeen i områder, der er adskilt fra mændenes.

bedende

 

Zakat - at give til de fattige

Det er en hellig pligt at sørge for de trængende. Enhver giver en del af sin indtægt til moskeen, som så sørger for at de bliver fordelt.
Den teologiske begrundelse for zakat er, at alt tilhører Gud og mennesker kun er forvaltere. Det er guds vilje at goderne skal fordeles.

Fasten i Ramadan - det store ædegilde

Bagerbutik i Damaskus fyldt med ramadankager

ramandankager

I muslimske lande anvendes månekalender, det vil sige at Ramadan flytter sig i forhold til vores solkalender. Måneåret er 11 dage kortere end solåret, så ramadan rykker 11 dage bagud hvert år i forhold til solkalenderen.
I årets 9. måned skal alle raske voksne troende holde sig fra at spise, drikke, ryge eller have sex fra solopgang til solnedgang. Når solen er gået ned markeres det i Damaskus med kanonskud, og man griber straks ud efter mælk og dadler, som er den traditionelle måde at bryde fasten. Fastemåneden er både en måned til bøn og meditation, men også i høj grad en periode med fest hver nat. Der hører særlige, lækre retter og bjerge af kager til ramadanen. Det siges, at man tager på i fastemåneden!

Fasten afsluttes med en 3 dages fest "Eid al-Fitr", hvor de fleste har fri, børnene får nyt tøj og gaver og der er fest i familierne. I hele Ramada perioden er det særligt fortjenstfuldt at bespise gæster og fattige, og det er meget uhøfligt at sige nej til en invitation.

idd gaver

Pilgrimsfærd til Mekka "Hajj"

En gang i livet skal muslimer fra alle lande valfarte til Mekka i Saudiarabien, for at fejre og huske Muhammeds budskab om alle menneskers ligeværd. Det er verdens største religiøse begivenhed - i 2009 var der tæt på 3 millioner samlet i ørkenen.

Det er forbundet med stor prestige at have fuldført alle pilgrimsfærdens ritualer og nogle er så stolte at husene males med billeder fra rejsen. Pilgrimmen vil efter sin hjemkomst blive tiltalt med hajji foran sit mavn, hajja, hvis det er en kvinde.

De fleste har naturligvis ikke råd til at foretage den kostbare rejse, men at hjælpe en anden til at gøre det er også fortjenstfuldt.

pilgrimhus

se pilgrimsfærden En lille video optaget under pilgrimsfærden i Mekka. I byen er der kun er afgang for muslimer.

Den store Jihad - kamp for selvkontrol Jihad betyder at stræbe eller at kæmpe. Islams grundlæggende træk er menneskers kamp imod sine svagheder såsom dovenskab, nærighed, hidsigt temperament, mangel på næstekærlighed. Muslimer bør stræbe mod at forme sig i det billede gud har befalet og som Muhammed og de andre profeter har forkyndt. Alle ritualer kan derfor ses i lyset at menneskets arbejde med sig selv.

Der kaldes til bøn før solen står op - bekæmp din magelighed!

Giv til de fattige - bekæmp din nærighed!

Lad være med at spise i mange timer - selvkontrol!

Rejs til Mekka og vær lig med enhver rig eller fattig, sort eller hvid, mand eller kvinde, da det er Guds vilje at alle mennesker er født lige. Bekæmp dine fordomme!

Den lille Jihad - selvforsvar

Det er tilladt at gå i krig under bestemte forhold. Krigen skal være en forsvarskrig, og den skal godkendes af de lærte. Netop dette punkt har der været manipuleret rigtig meget med siden 1979.

"Den retfærdige krig" er et begreb, som også kendes i kristendommen. Læren blev formuleret af Augustin i 400-tallet e. Kr. Om Muhammed var inspireret heraf er uvist.

http://www.davidmus.dk/samlingerne/islamisk/kulturhistoriske-teamer

Fantastisk flot hjemmeside om Islam i kulturhistorisk belysning

til top