Marokko: historisk og geografisk overblik

map

 

 

 

Historie begynder altid med geografi!


Forhold mellem land og vand, ressourcer og klima sætter rammerne for et områdes historie over meget længere tid end forskellige dynastier gør. Teknologi forandrer mulighederne for at bruge de naturlige ressourcer, men det sker som regel meget langsomt.
(Et eksempel til forståelsen. At det danske rige ligger ved indsejlingen til Østersøen, har gennem 1000 år været en afgørende forudsætning for historiske udvikling ganske uanset styreform.)

Selv om vi bruger betegnelsen Marokko langt tilbage i tiden, så dækker det ikke over noget samlet landområde eller statsdannelse. Landet var indtil nyere tid en evig skiften, præget af lokale eller fremmede herskere, der beherskede smart store snart små landområder.
Først omkring 1700 giver det mening at tale om et samlet område, og det kun med forbehold.

Landet er gennemskåret af Atlas bjergene fra nord mod syd. Rifbjerkæden følger Middelhavskysten fra øst mod vest. Bjerge og dale betyder at befolkningen forbliver delt og stammestrukturen var den bærende. Et forhold der har haft afgørende betydning og måske har det endnu.

Bjergegnenes dale er hjemsted for klaner, som igen og igen har forsøgt at rive sig løs eller overtage større områder. Sidst i 1920erne, hvor Riff bjergene i nord dannede en ”stat”; men efter svære kampe blev nedkæmpet af franske og spanske tropper. Lavlandet, den store frugtbare slette mod Atlanterhavet, er blevet udplyndret utallige gange. Kystbyerne, som siden oldtiden har været eftertragtede, har været og enkelte er fremdeles på fremmede hænder. Spanien holder fast på sine små enklaver på nordkysten.

Marokko ligger i yderkanten "langt væk". Det betyder at landet har været isoleret fra andre kulturelle centre - omgivet af hav på to sider bjerge og ørken på andre to.
Nordkysten og indsejlingen til Middelhavet blev for alvor interessant efter at det blev muligt at sejle på Atlanterhavet. Portugisere, spaniere og englændere satte sig på støttepunkter langs kysterne.

Fra bjergene og mod Atlanterhavet er landet frodigt og giver basis for en større befolkning af bønder. Modsætninger mellem bønderne i fladlandet og nomader og klanfolk i bjergene har gennem årtusinder været et grundtema i områdets historie.
Byernes placering er også styret af naturen. Fx ligger Fez, hvor der er et pas i bjergkæden Det har givet mulighed for at styre handlen og komme fjender i møde, som nødvendigvis måtte komme den vej. Mod syd har Marrakech i lange perioder tjent på karavanevejen fra syd, som bragte guld og slaver til det store marked i byen.
Efter omkring 1500 bliver kystbyerne mere og mere betydningsfulde som støttepunkter på vejen til Indien eller Amerika.
Ørkenen mod syd og øst markerer en naturlig grænse, som kun indtil moderne tid blev overskredet af karavaner, som kunne krydse ørkenen med kostbare varer.

Nu er ørkenen blevet interessant for sine mineraler og olie. Den stiplede linje mod Algeriet betyder at grænser er omstridte.

Mere detaljerte gennemgang af historien på de to følgende sider. Før araberne, efter 700