Madaba
Madaba er en mindre provinsby med en hyggelig stemning. Der er mange souvenir butikker med alle slags kristne symboler udført i mosaik. Byen skal efter sigende rumme en af de største kristne menigheder i området. Der er ortodox kristne kirker og skoler ved siden af moskeer. Det ser ikke ud til at volde problemer.
   
Madabas altoverskyggende attraktion er de mange mosaikarbejder, som findes i byens kirker og på museet. Det mest berømte er pilgrimskortet i Sankt George kirken.

Sankt George kirken er bygget i slutningen af 1800-tallet på ruinerne af en kirke fra 400 tallet.

 

Selv om mosaikkerne i Jordan er skabt i klassisk stil er de geografiske træk et særkende for området.
Pilgrimskortet i Sankt George kirken er det mest berømte og selvom der kun er et fragment tilbage, kan man stadig ane det fandtastiske arbejde og den store viden der har ligget bag.

Mosaikken var oprindelig 15,5 gange 6 meter og bestod af 2,3 millioner sten. Billedet viser de vigtigste pilgrimssteder mellem Sidon og Egypten med Jerusalem i centrum.

Mosaikken blev lagt i sidste halvdel af 500 tallet.
Intro to the Madaba Mosaic Map
meget flot hjemmeside om mosaikkerne.

 
Mosaikkerne er skabt i den antikke byzantinske stil. De er levende med motiver fra dagliglivet: huse, en fisker og jagtscener var meget populære.
Den andet motivkreds var fra den klassiske mytologi, gudinder, fablebyr og undertiden stærkt erotiske motiver.
Kirken fik efterhånden has på dise "udskejelser" og motiverne gik mere og mere over til nydelige blomster og geometriske mønstre.

I 700 tallet vandt ikonoklastme frem, og mange billeder blev ødelagt,
   

Byens historie i kort form,
den lange: Om byens historie og kunst:

Madaba er flere gange nævnt i Bibelen, som en af de byer isralitterne erobrede på deres vej ind i Israel.
Området blev givet til Rubens stamme, og var beboet af isralitter. (Et forhold der fik nogle zionister til at forlange at også østjordanlandet skulle høre til Islael.)
Fx Josva kapitel 13 v.15-23.

"Moses gav rubenitternes stamme land, slægt for slægt; de fik området fra Aro'er på kanten af Arnondalen og byen midt i dalen, hele Højsletten til Medeba, Heshbon og alle dens byer på Højsletten, Dibon, Bamot-Ba'al, Bet-Ba'al-Meon, Jasa, Kedemot, Mefa'at, Kirjatajim, Sibma, Seret-ha-Shahar på bjerget i dalen, Bet-Peor, Pisgas skråninger, Bet-ha-Jeshimot  og alle de andre byer på Højsletten, hele det rige, der havde tilhørt amoritterkongen Sihon, som regerede i Heshbon; Moses havde besejret ham og Midjans fyrster Evi, Rekem, Sur, Hur og Reba, Sihons vasalfyrster, som regerede i landet; også spåmanden Bileam, Beors søn, havde israelitterne slået ihjel tillige med de andre, der var dræbt. Grænsen for rubenitternes område var Jordan. Det var rubenitternes arvelod, slægt for slægt, med byer og tilhørende landsbyer."

Byens beliggenhed på Kongevejen mellem Damaskus og Aqaba fik stor betydning for handlen, og Madaba blev en vigtig by under nabatæerne og fra 106 under Rom. Her oplevede byen en storhedsperiode, hvor hellenistisk byggerier gjorde byen til en "romerby". Der er ikke meget tilbage fra romertiden. Jordskælv og nybyggeri har skjult det meste.
I den byzantinske periode (ca. 300-700) var byen et vigtigt bispedømme med 15 kirker med de berømte mosaikker. I 747 blev byen ramt af et altødelæggende jordskælv, og blev derefter forladt.
Indtil ca. 1880 var stedet en ruinhob. Da flyttede et par tusinde kristne dertil efter uenighed med nogle muslimer i Karak.
Byen har nu en blandet kristen muslimsk befolkning på ca.100 000.

til top