Krak des Chevaliers

krak1

Krak des Chevaliers ligger ca. 180 km. nord for Damaskus.

Dens blomstringstid var efter Saladins erobring af Jerusalem 1187 til midt i 1200 tallet.
Borgen var hovedsæde i grevskabet Tripoli og en del af Johanitter ordenen store jord- besiddelser.
Efter omkring 1250 kom muslimerne ubehagelig nær. Fjendtlige hære lagde områderne omkring borgen øde og indtægterne tørrede ud. Flere breve, bevaret i Vatikanet, indeholder bønner om hjælp både i penge og mandskab.
I 1271 blev dødsstødet sat ind og borgen faldt i muslimernes hænder. Korsfarernes tid i ”det hellige land” var ved at være forbi.

krakgrundplan

krak2

Johanitterne var en kristen munkeorden, så der er også en kirke inde i borgen bygget i europæisk gotiks stil.

Efter det berømte slag ved Hattin i 1187, hvor Saladin, muslimernes berømte general, besejrede de kristne korsfarere i Jerusalem, trak Hospitalsridderne eller Johanitterne som de også kaldes sig nordpå og her begynder Krak des Chevaliers storhedstid.
Johanitterne havde store jordbesiddelser både i det ”hellige land” og i Vesteuropa. Som store feudalherrer havde de indtægter fra deres mange fæstebønder, som betalte afgifter til jordejeren. Det storslåede anlæg, vi i dag kan se, blev betalt af fæstebønders arbejde.

Johanitternes forbindelse med Tripoli begyndte i 1144, hvor grev Raymond 2. tildelte dem store arealer og selvstændighed i en del af grevskabet. Jorden var frugtbar og der var vand nok, problemet var imidlertid at det lå meget udsat for angreb fra øst uden naturlig forsvar mod de arabiske herskere og beduiner. Denne udsatte position kastede også store gaver af sig fra bekymrede europæiske herskere – johanitterne forsvarede jo kristenhedens yderste forpost.

Borgen blev midtpunkt i besiddelserne. Her var administrationen samlet, her var plads til store lagre af korn, som bønderne bragte som betaling. Her blev forbrydelser pådømt og misdæderen kom i fængsel. Her holdt ordenens stormester hof, modtog konger og stormænd som gæster og pilgrimme og her blev de politiske linjer lagt.

Borgen                                

Borgen blev konstant ud - og ombygget for hele tiden at være på forkant med udviklingen af de nyeste angrebsvåben.
Alene placeringen højt på en bakkekam gjorde det vanskeligt at angribe, og selv Saladin som i 1180 hærgede i området undlod at angribe borgen, så da faren var drevet over kunne livet fortsætte som hidtil.
1200 til 1250 blev dens glansperiode. I denne periode var johanitternes område i Tripoli, det eneste der uafbrudt var på europæernes hænder.
Borgen havde i sin storhedstid en bemanding på omkring 2000 personer, hvor de egentlige riddere kun var et lille mindretal, som regel under 100.
Flertallet af mandskab og heste boede i de store indre hvælvede rum, medens ridderne boede i tårnet, hvor der var mere behagelige omgivelser.

krak5
krak4

Forsvar
I krigens historie er der en stadig vekselvirkning mellem udvikling af forsvars – og angrebsvåben. Det kan også tydeligt ses i den stadige ombygning af Krak des Chevaliers.

Forsvaret er først og fremmest selve beliggenheden på den høje bakkekam. Borgen var yderligere indhegnet af hele to ringmure.
Den umiddelbart letteste måde at erobre en borg på var at sulte beboerne ud. Det var dog ikke så let som det lyder. Alle borge var bygget, hvor der var vand til rådighed inden for murene. Krak havde desuden forsyninger, der kunne række til flere års belejring, vi ser stadig de vældige forrådskamre, kværne til at male korn og beholdere til olie.
Den belejrende hær havde næsten de samme problemer. Mad til mange mænd og et utal af heste kunne ikke i længere tid hentes/stjæles fra oplandet, så sult truede også angriberne og har fået de fleste belejringer til at bryde sammen. Vinterbelejring var det rene helvede med regn og kulde i usle telte. Sygdomme blandt angriberne var også en stor risiko. Så hvis en borg ikke kunne indtages i løbet af sommeren, var forsøget næsten med sikkerhed dømt til at mislykkes.
 
Først i løbet af 1200-tallet udvikledes angrebsteknikken. Da Krak blev indtaget led forsvaret af underbemanding og formentlig også af desillusion over, at de kristne korstog så ud til at ville mislykkes totalt.

 

 

slynge

Angrebets udvikling:
Indtil midt i 1100-tallet var angrebesvåbene stadig meget primitive: stiger og rambukke og angrebstårne, men de var meget sårbare og forsvaret havde hele fordelen.
I sidste halvdel af 1100-tallet udvikledes der to afgørende nye taktikker: katapult og underminering.
Underminering bestod i fra sikker afstand at grave tunneller ind under muren eller under et tårn. Hulrummet under muren blev så fyldt op med træ som blev antændt og heden ville få bindemidlet mellem stenene til at opløses og muren ville, hvis planen lykkedes, falde sammen og efterlade et hul hvor angriberne kunne trænge ind.
Det var dog en metode der tog lang tid, krævede mange og uddannede mænd. Borge kunne beskyttes ved at lave vandgrave, der hvor faren for underminering var til stede. Terrænet kunne naturligvis også forhindre denne metode.
Den anden metode som kunne bruges i de fleste tilfælde var udvikling af katapulter.

Murenes svage punkt var fundamentet, så det gjaldt om at forhindre fjenden i at komme tæt på. Murene skulle altså kunne på beskydes langs samtidig med at skytterne var i sikkerhed.

kastemaskine

Tårnene, der er bygget ud fra murene, har både skydeskår i selve muren og skyttegange i murkransen.
Tårnene er i de fleste tilfælde runde, hvad der tillod det størst mulige udsyn, samtidig med at de var vanskelige at bryde igennem med flyvende sten. Firkantede tårne, som var lettere at bygge, havde hjørner som var svage punkter for angrebets kastemaskiner.

Murene er flere steder forsynet med skoldeskår. De skulle anvendes hvis fjenden kom tæt på muren, så kunne han overhældes med forskellige hede væsker.



 

 

De indre forsvarsværker bestod i faldlemme og skydeskår betjent indefra gange i murene. Men hvis fjenden først var kommet indenfor murene var kampen tabt.

Kastemaskiner blev hele tiden udviklet til stadig større slagkraft og præsition. De store sten, der blev slynget ud med stor kraft skulle slå fundamentet i stykker så muren brød sammen og der blev et hul som angriberne kunne trænge igennem.

http://bogwebs.systime.dk/bogwebs/korstogene_
61607363/krakdeschevaliers.htm

Dansksproget side om borgen

 

til top