Mustfa Kemal og den moderne Tyrkiske stat
kemal
Mustafa Kemal senere kaldet Kemal Atatürk 1881 - 1938
Mustafa Kemal var født i Thessaloniki i det nuværende Grækenland. Han var høj med blondt hår og blå øjne, en arv fra sin mor, der var af slavisk familie fra Albanien.
Efter militær uddannelse blev hans ry fastslået ved at besejre de allierede, som forsøgte at erobre indsejlingen til Sortehavet.
Da Det osmanniske Rige havde lidt nederlag sammen med Tyskland, begyndte han en national revolution for et selvstændigt Tyrkiet i kamp også med sultanens hær. I en uhørt brutal krig mod græske tropper blev Tyrkiet til.
I 1923 blev Tyrkiet anerkendt som en selvstændig sekulær republik, og Kemal blev dens første præsident.
Han påbegyndte en modernisering af landet, som stadig pågår.
I 1935 fik han tilnavnet Atatürk, som betyder "fædrelandets fader".
Han døde i 1938 af skrumpelever efter et hårdt liv.

Mustafa Kemal var højt begavet, visionær, utrolig ambitiøs og med en overmenneskelig energi, men han var også brutal, når han mente det nødvendigt.
Som soldat havde har udvist et dumdristigt mod og udholdenhed langt ud over det normale. Han var ikke populær blandt sine overordnede, da han altid havde sine egne ideer og var altid mistænkt for at nære republikanske sympatier (hvad han også gjorde).
I hele sit voksne liv drak han voldsomt, havde et stort forbrug af kvinder og levede som uafhængig "ungkarl" selv i den korte tid han var gift.

mustafakemal

Reformer frem mod at forene tyrkerne i en moderne vestlig republik!
Den ny ledelsen af landet stod overfor utrolige udfordringer.
Hærget af krig var Tyrkiet et mangelsamfund, og der var stor mangel på personer med indsigt i internationale økonomiske forhold, moderne landbrud mv.
De traditionelle værdier var stærke indefor religion, sprog, familietraditioner, kvindernes stilling, statsledelse. Landbruget var gammeldags og der manglede kapital til at modernisere. Befolkningen var - især på landet - uuddannede analfabeter.
Der var mange nationaliteter, de største kurdere og armeniere - de skulle alle skabes om til tyrkere.
De fjentlige naboer især Grækenland og det nye Sovjetunionen kræved en stor stående hær.
Det går ikke stille af, når et traditionelt samfund skal omskabes. Der var da også stor modstand, men den blev fejte tilside eller brutalt slået ned.
Kemal beundrede alt europæisk og foragtede traditionen, som han mente holdt Tyrkiet nede i underudvikling.
Han gik brutalt til værks og iværksatte den ene reform efter den anden.
Sultanatet og kalifatet blev nedlagt og sultanfamilien sendt i eksil.
Tyrkiet blev erklæret sekulært, religion og stat var skilt.
Kalenderen blev straks gjort europæisk.
Al traditionel klædedragt bleb forbudt. Islamisk lov blev erstattet af europæisk, og den arabiske skrift skulle på 3 måneder erstattes af den latinske, samtidig med at der blev sat en omfattende alfabetiseringskampagne igang. Alle tyrkere skulle efter europæisk forbillede have et efternavn.
Ankara skulle opbygges som den nye hovedstad, og parlamentariske traditioner skabes.
Det sidste kneb det med.
Kemal ville indføre demokrati, men bestemme selv!
"Kemalisme"ophold2 "Jeg dikterer demokrati til mit folk!"

Kemalismens grundtanke var udviklingen af en stærk, europæiseret og udviklingsorienteret tyrkisk nationalisme som erstatning for sultanvældets islamisk-osmanniske traditionelle selvtilstrækkelighed.
Den betoner national solidaritet på tværs af klasseskel, etnisitet og sprog og legitimerer et omfattende statsligt engagement i landets økonomi. Hæren skal være stærk og være garant for statens sekulære forfatning bliver overholdt.
Ideologiens hjørnesten er "sekularismen", den klare adskillelse af religion og stat.

kemal2
Mustafa Kemal elskede alt europæisk!
 
Til top