Før araberne kom
Fønikerne fra omkring 800-700 f. Kr.  

Med udgangspunkt i Levanten og Kartago bredte fønikerne deres handelsimperium over hele Middelhavet, og der er arkæologiske vidnesbyrd om, at de også har haft baser helt ud til Atlanterhavet.
Der var aldrig tale om at de trængte ind i landet, men de handlede sig til vare, som kunne sælger videre til andre egne i Middelhavet. Fønikerne (som romerne kaldte punere) var romerne store rival i kampen om magten i Middelhavet. Slutningen blev de puniske krige, hvor Rom besejrede Kartago og overtog deres handelsimperium.

 

Det skete endeligt i 146 før vor tidsregning.

 

Om fønikerne

colonies
Romerne i Volubilis  

I oldtiden var Volubilis en romersk provinsby, ved rigets vestligste grænse. Byen blev anlagt på samme sted som en tidligere fønikisk bosættelse fra måske 700 f.Kr.
Volubilis var provinshovedstad i den romerske provins Mauretania Tingitana.

At vi her er i Romerrigets yderste provins viser sig bl.a. i, at byen mangler meget af det romerne forbandt med en rigtig by: teatre, store bade og pragtvillaer. Arkitekturen og kunsten fx mosaikkerne er af provinsiel kvalitet . Området eksporterede mange af de vilde dyr, som skulle bruges til de blodige gladiatorkampe. Desuden kom korn og olivenolie og fra kystbyerne fisk og purpursnegle til Rom.

Da Romerriget blev trængt af folkevandringer forlod de Marokko omkring år 300. Fra 500-tallet findes der imidlertid en lille gruppe gravminder skrevet på latin, som tyder på, at der da fandtes et kristent samfund, som fortsat brugte romersk datering. Byen mistede for altid sin betydning, da Idris 2. i 807 flyttede hovedstaden til Fez.

 

volubilis
Folkevandringerne  
Efter omkring år 300 gjorde vandrende folkeslag det efterhånden af med ikke alene Romerriget, men også med  den orden og velstand, der havde hersket i hele Middelhavsområdet. Efter ca. 300 er kilderne meget sparsomme. Der er tegn på at Byzans bragte kristendommen helt til det nordlige Marokko. Der vides ikke meget om tiden indtil araberne kom.