Marokko efter selvstændigheden - et land på vej

U-landet Marokko fik sin selvstændighed i 1956 – med alle et fattigt lands karakteristiske træk: Enorm fattigdom, ingen udenfor den snævre kreds af over- og middelklasse kunne læse, korruption og nepotisme florerede.

Nu er der forhold der lover bedre for fremtiden. Befolkningstilvæksten er bremset og flere går i skole. Økonomien er ikke helt bundet op på èn vare, som i mange andre u lande. Fosfat er hovedeksportindtægten, men andre sektorer bidrager også: landbrug, tekstil og lædervarer, og forarbejdning fx syning af beklædning til Europa.Turisme er også en vigtig indtægtskilde, selvom det er en lunefuld størrelse.
Marokko er også verdens største producent af cannabis (hash).
Mindst 800,000 Marokkanere lever af at dyrke “planten.” Illegal marihuana dyrkning beløber sig til 10 milliarder dollar om året eller 53 000 tons ifølge "the Moroccan Network for the Industrial and Medicinal Use of Marijuana". Det er 10% af landets økonomi. Det er selvfølgelig ulovligt - men hvad er alternativet?
Arbejdsløsheden er høj, det har i tidens løb fået flere millioner marokkanere til at rejse nordpå for at finde et bedre liv. De penge de sender tilbage til familien er et overordentlig vigtig kilde til fremmed valuta.

De politiske forhold er nogenlunde stabile, der er en vis folkelig deltagelse i landets ledelse, og det "arabiske forår" gik forbi Marokko uden at kongen blev væltet.
Tiden under kong Hassan den 2. blev en blodig overgangstid til forhåbentlig bedre tider.

Hassan 2. 1961 til  1999
hassan2
Alaoui dynastiet har beklædt sultanatet og senere kongemagten i Marokko siden 1664. Slægten er "sharif" hvilket vil sige at de nedstammer fra profetens slægt. Det giver stor religiøs prestige, derfor er kongen også de troendes beskytter. På denne 100 dirham seddel knyttes kongen sammen med den historiske fortid. I baggrunden den berømte minaret i Marrakech.
 
Det Marokko der blev selvstændigt var fyldt af konflikter. Hvem skulle have mangen? Et demokratisk valgt parlament fyldt med nationalister eller kongen og hans kreds? Var hæren loyal mod kongen? Hvilken rolle skulle de traditionelle religiøse ledere have?
Økonomien hang i laser og kunne ikke engang sørge for at befolkningen ikke sultede. Undervisningssystemet havde efterladt næsten 90% af befolkningen som analfabeter.
Dder begyndte straks en blodig kamp om den politiske magt. Oprør, demonstrationer, attentater mod kongen og bomber var ikke usædvanligt. En særdeles blodig undertrykkelse fulgte. Terror, tortur henrettelser af politiske modstandere var almindeligt.
Statskassen var mere end tom, så landet blev afhængigt at udenlandske hjælp, som jo altid er forbundet med bestemte krav.
Bidrag kom og kommer fra USA, Frankrig, Saudi Arabien, EU som de vigtigste.
Dette har betydet at Marokko altid har befundet sig i ”den vestlige lejr”, der er ikke noget valg.
Det politiske system var på ydersiden næsten demokratisk, men i realiteten sad kongen og hans kreds inde med den egentlige magt, som kongen ikke tøvede med at bruge på den mest brutale måde, hvis systemet blev truet. Grundloven er blevet ændret fem gange i kongens regeringstid, et tegn på de ustabile politiske forhold.
Truslerne kom mange steder fra, venstreorienterede nartionalister, traditionelle stammeledere, storbyernes sultne, de fattige bønder i år hvor regnes svigtede og det farligste fra hæren.

Kong Hassan har været udsat for 5 alvorlige attentatforsøg, men slap mirakuløst fra dem alle med livet i behold. Hos den noget overtroiske befolkning blev det tolket, som han var i besiddelse af "baraka", en beskyttende kraft som de særlig udvalgte har.
Efter store problemer med sult og fattildom, attentater og uro spillede kongen det nationale kort i 1974. Alle fraktioner i samfundet støttede op om forsøget på at samle det "sande" Marokko.
1974 Vest Sahara
groennemarch

Bagsiden af 100 dirham sedlen, hvor folket under en overdimentioneret due marcherer ind i Vest Sahara.

6. november 1974 gik flere hundred tusinde marokkanere over grænsen til spansk Sahara med det formål at indlemme området. En lokal modstandsbevægelse Polisario satte sig med støtte fra Algeriet til modværge. Den marokkanske hær led nogle æreløse nederlag og den fortsatte konflik kostede Marokko enorme summer og forholdet til Algeriet var og er iskoldt. Der har bl.a. haft væbnet sammenstød om den endnu ikke fastlagte grænse til Algeriet. FN Har forsøgt at finde en fredelig løsning, men uden resultat.
Vest Sahara og grænsen mod Algeriet er stadig omstridte spørgsmål.
I Marokko er det forbundet med fængselsstraf at bestride landets ret til området.

Læs om Vest Sahara konferencen i Danmark her

I 1981 udbrød der igen oprør først i Casablanca og derefter over hele landet. Det rystede de styrende og de udenlandske donorer. Hele Mellemøsten var berørt af Irans fald til Islamister og den kolde krig var meget kold, så Marokko måtte holdes forsvarligt i den vestlige lejr.Så der blev lukket op for pengekasserne.
Kongen trak sig noget tilbage, volden og tortur mod politiske modstandere aftog og der kom gang i investeringerne. Der blev indgået en frihandelsaftale med EU og BMP voksede. Korruption var og er et stort problem. Hjælp til fattige landmænd havner ofte i de i forvejen fyldte lommer, og i det juridiske system kan man "købe" den dom man har råd til.
Skolegangen blev også forbedret, der blev bygget dæmninger og turismen voksede støt. Men det gik langsomt og der kunne ikke skaffes arbejde til de mange unge med uddannelse.
Det gik lidt fremad i 1990-erne, men kongens helbred svigtede og han døde i 1999 efter flere års sygdom. Kronprinsen havde fået den bedst mulige uddannelse på førende universiteter i Europa og han kom til at symbolisere overgang til mere moderne tider.
Kong Muhammed 6. overtog tronen i 1999
muhammedbanknote

Den unge konge fremtræder mere moderne end sine forgængere. Han har giftet sig med en veluddannet kvinde og har i modsætning til sine fforgængere kun en kone. Hun viser sig offentligt i europæisk tøj og uden tørklæde.
kongen



Han har forsøgt at modernisere landets love med blandet succes. Der er stor modstand i konservative kredse, medens en elite af veluddannede støtter reformer. I
Kongefamilien har dog en dobbelt rolle. Kredsen sidder på store dele af de mest betydningsfulde firmaer og er landets største jordejer. Kongefamilien er blandt verdens rigeste.
Den unge konge arvede således ikke mindre end 40 milliarder dollars ved sin fars død.
Regering, administration og domstole er stadig dybt korrupte og nepotismen bestemmer stort ser, hvem der får betydende stillinger. Kongen har forsøgt at gøre noget ved det. Undertrykkelsessager fra faderens tid er taget op igen og hele 29 000 sager blev behandlet. Kongens budskab var "Aldrig mere." Politiske fanger og tortur skulle være et overstået stadium. Det politiske liv er blevet demokratiseret, der er bl.a.kommet kvinder i politik og i den sidste regering indgår der et islamistisk parti.
Pressen nyder en vis frihed indenfor nogle rammer: kongefamilien og Vest Sahara må ikke omtales negativt. For nyligt er der også givet lov til at en berbisk tv station kan sende.
Der blev efter megen modstand fra de konservative indført nye familielove "moudawana", som forøger kvinders rettigheder. Der er dog stadig store problemer.
Der er blevet investeret i infrastruktur for at fremme turisme og erhvervsliv, som kongefamilien og kredsen omkring ham i høj grad har profiteret af. Det ny er at pressen kan kritisere forholdene, og gør det.
Fattigdom og analfabetisme berører stadig omkring 40% af befolkningen og ungdomsarbesdsløsheden er høj.
Det arabiske forår satte lidt skub i tingene og i det store og hele er revolutionen gået udenom landet. mere om foråret.
Det går fremad, men langsomt!

Kronprinsesse Marys fond har valgt Marokkos kvinder som indsatsområde
 
Den marrokansk-franske forfatter Tahar Ben Jelloun har skrevet gribende om længslen efter at komme ud, og om indvandrenes kår i Europa.
"Rejsen" 2007, "Hjem" 2010.
til top