Byblos og Tripoli

Byblos og Tripoli var de to nordlige bystater i de fønikiske område. Området har været beboet i mange tusind år. I andet årtusinde indvandrede kananæerne, som udviklede handlen på Middelhavet. De blev kladt fønikere af grækerne. Selv kaldte de sig ved deres bynavn.

om fønikerne

   

Byblos var allerede i 2. årtusinde før Kristus en vigtig handelsby. Byblos betyder på græsk papyrus. Det hentyder til en af byens byens vigtige handelsvarer. Et andet hovedproduktet var cedertræ, som voksede i bjergene bag byen.

Israels kong Salomon købte cedertræ til det store tempel i Jerusalem. "Og send mig cedertræ, enebærtræ og almug-træ fra Libanon, for jeg ved, at dine folk har forstand på skovhugst i Libanon. Mine folk skal arbejde sammen med dine folk om at skaffe træ i store mængder, for det hus, jeg vil bygge, skal være stort og vidunderligt." (Anden Krønikebog kapitel 2 vers 7 og 8.)

Fra det træfattige Egypten var der også brug for cedertræ, og den egyptiske indflydelse er stadig synlig. Og i perioder var byen i praksis en egyptisk koloni i andre en nær allieret.

byblos2 Udsigt over ruinområdet i Byblos. Her er rester fra fønikernes tusindårige historie. Ruinerne er set fra korsfarerborgen.
   

ceder

I den romerske periode - de første 3 århundreder af vor tidsregning - blev efterspørgslen på træ til bl.a.skibsbygning så voldsom at cedertræerne stort set blev udryddet.

Byblos lange historie kan følges i det store ruinområde som ligger neden for korsfarerborgen. De ældste tempelrester er helt tilbage 4. årtusinde f.Kr. Det mest seværdige for ikke akæologer er Obelisk templet og det romerske teater.

Obelisk Templet blev formentlig bygget i begyndelsen af 2. årtusinde f.Kr. I gården er et antal mindre obelisker som man formoder har været repræsentantationer af guddomme. Offergaver fundet i templet kan nu ses i Nationalmuseet i Beirut.

Det romerske teater er fra 3. århundrede e. Kr. og har den klassiske form med en halvcirkelformet tilskuertribune. Teatret har været en del af den romerske by. Teatrets mosaikgulv er ligeledes i Beirut.

 

Korstogstiden  
byblos5

Byblos - kaldet Giblet af korsfarerne - overgav sig til Raymond i 1102 og efter mange kampe blev byen i 1289 generobret af muslimske styrker. Kort tid efter erobringen begyndte den europæiske korsfarere opførelsen af borgen på ruiner af tidligere forsvarsværker. En stor del af stenene blev taget fra det antikke ruinområde.

Den forholds lille borg er en af de mest velbevarede korsfarernes konstruktioner. Borgens centrum er et borgtårn (donjon) med 4 meter tykke mure. Det er omgivet af en mur med tårne i hvert hjørne. De tjente som ramper, der kunne beskyde alle sider af muren under angreb. Borgen er typisk for tiden, hvor herren boede i det centrale tårn. Herfra blev området administreret.

om korsfarerborge

 

Korsfarerne efterlod også en charmerende lille kirke. Kirken blev påbegyndt 1115 i romansk stil. Kirken er stadig i brug.

byblos4
Turistby  

byblos5I dag er Byblos en hyggelig by ved Middelhavet. Byen har en overvejende turistorienteret suq.

 

bybloshavn Langs havnepromenader ligger dejlige restauranter. Der er også gode badestrande.

Tripoli  
Tourist Guides for Tripoli - Lebanon tripoli-city.org Productions
omfattende hjemmeside om Tripoli
statkorsf

Tripoli er Libanons eneste by med ægte orientalsk præg.

Byen kan trække sin historie tilbage til fønikisk tid, hvor de større handelsbyer brugte den som en slags neutralt område. Sidon Tyre og Arwa havde hver sit område i byen derfor navnet "Tre-byen". Som andre byer på kysten har den været erobret mange gange og i 1109 faldt byen til korsfarerne, og blev hovedbyen i grevskabet Tripoli, som bestod i 180 år.

Mamlukkerne erobrede byen i 1289 og byens orientalske pragtbygninger stammer fra denne periode.

tripoli4 tripoli6
Borgen i Tripoli adskiller sig fra andre af korstogstidens borge, idet den er bygget med et aggresivt ikke forsvarsmæssigt formål. Da Raymond angreb byen mødte han stærk modstand. Borgen blev derfor påbegyndt inde i land med front mod den genstridige by. Efter byens overgivelse blev borgen administrativt midtpunkt i grevskabet Tripoli. Af Raymonds borg er der ikke meget tilbage. Hvad vi ser i dag stammer stort set fra senere periodeer

Tripoli er overvejende en muslimsk by. Der er taldrige moskeer man kan besøge. Den store moske blev påbegyndt i 1294, bygget over en 1100-tals kristen kirke. Minareten var engang kirketårn.

om moskeer

storemoske
Suq: arabisk ord for marked.  

Suq'en i Tripoli er det mest orientalske, der kan opdrives i Libanon. Den er langt mere lokal end den tilsvarende i Byblos, som nærmest er blevet en turistgade. Tripolis suq stammer fra mamluktiden 14. og 15. århundrede. Her er snævre gyder og overdækkede handelshuse (khan) med et mylder af mennesker. Her kan befolkningen købe alle fornødenheder i de utallige boder.

tripoli5

 

 

Skræddergaden, her kan man for en billig penge få tøj syet efter mål eller købe det færdigsyede

marked

Grønt og frugt, fårehoveder og fisk

saebe1

 

 

tripoli2

 

 

Traditionel olivensæbeproduktion

I Tripoli fremstilles den traditionelle olivenoliesæbe stadig. Det er håndarbejde. Olivenolien skal koge i 6 timer under stadig omrøring medens andre ingredienser tilsættes, soda får massen til at størkne, de forskellige farver og dufte er naturlige, og stammer fra fx safran. Massen bliver så bredt ud for at tørre. Derefter bliver den skåret i stykker og lagret i måneder - jo længere jo dyrere sæbe.

 

til top