Damaskus handel og valfartsby

Verdens ældste by

Damaskus er en oase ved Barada floden, uden dens vand var her ingen by.
Damaskus har ryggen mod bjergkæden Anti-Libanon og vender ansigtet mød øst - imod ørkenen, som begynder kun 20 kilometer fra byen.
Oasen er frugtbar og romerne lod lave vandingsanlæg, så vandet kunne komme til mest mulig nytte. Imidlertid har der aldrig været afgrøder nok til at befolkningen kunne leve af at eksportere fødevarer, så Damaskus er skabt til at være en by for handel og håndværk.

Damaskus er den ældste by i verden, der har ligget samme sted, så her er lag på lag, der går 10 000 år tilbage.

På kortet er den vigtige handelsrute mellem Damaskus og Eufrat floden markeret. Varerne, der var blevet transporteret gennem ørkene på kamelryg, blev så sejlet videre til den Persiske golf.

 

 
karavane

Ørkenens skib - kamelen

For ikke at begynde helt tilbage fra Adam og Eva vil vi begynde for ca. 3000 år siden, hvor en transportrevolution fandt sted. Da blev kamelen domesticeret, og hermed var der skabt helt nye muligheder for transport af varer gennem ørkner, som før var uigennemtrængelige.

Nu blev Damaskus det knudepunkt mellem øst og vest, syd og nord som byen har været lige siden.
Efter etablering af Islam som religion blev Mekka et mål for alle troende og Damaskus blev det sted, hvor de fromme samledes for at drage af sted i større grupper.

I dag flyver de fleste til Mekka.

Pilgrimme i Damaskus fufthavn stadig iført det hvide tøj, der er fælles for alle pilgrimme.

http://video.msn.com/video.aspx/?mkt=da-dk&vid=2c39a365-5c66-44cf-ae4f-40dbc9bf3f07&from=&fg=rss&wa=wsignin1.0

Lille video der viser pilgrimsfærden i Mekka, som i dag samler over 2 millioner mennesker hvert år.

til top

Valfart til Mekka begyndte i Damaskus

I århundreder rejste pilgrimmene på samme måde som købmændene - på kamelryg. Det tog ca. 50 dage at ride fra Damaskus til Mekka.

I slutningen af 19. århundrede påbegyndte tyrkerne med tysk hjælp at bygge jernbaner.Der bygget en jernbane mellem Damaskus og Mekka, hvis første del stod klar i 1908. Pilgrimsbanegården i Damaskus var i brug indtil 1. verdenskrig. I den flotte bygning er der i dag blandt andet en boghandel.