Bazaren - Damaskus hjerte

bykort

Bazaren - den virkelige orient

Damaskus indenfor murene er et virvar af små og større gader og smøger, som summer af liv, dufter af kaffe, lyder af råb og snak. Her er butikker af enhver tænkelig art, som handler med alt fra det fineste guld til vandrør og meloner.

Ved første øjekast er her overhovedet ingen orden, men det er der alligevel. Efter orientalsk mønster er smøgerne delt op, så alle guldsmedene bor samlet, ligeså kafferisterne og så fremdeles.

Centralt i byen ligger den store moske. Den har fra gammel tid været udgangspunkt for handel, således at de finere ting findes tættest på moskeen og grovsmeden bor længst væk.

port-kahn

Fra basarens gyder er der adgang til de mange khans, gamle købmandsgårde. Læg mærke til at portene er todelte. Den lille dør er "nåleøjet", hvorigennem kamelen vanskeligt kunne komme ind.

bazargade

Dele af bazaren er overdækket så det er ly for solen. Nogle af hullerne i taget skyldes fransk beskydning i mandattiden i 1920erne.

guld

Alt hvad hjertet kan begære.

lur

Købmanden kan godt trænge til en lille lur under præsidentens årvågne blik.

trængsel

.

 

 

 

 

 

 

 

Trængsel i de små gader, hvor der også er meget plastikbras til salg.

til top

undertøj

I basaren kan man få indblik i, hvad damerne har under de lange skørter og tørklæder.