Marokkos klassiske arkitektur
træværk
mosaik
   

Marokko er et område fjernt fra de centrale arabiske lande, så udviklingen af arkitektur, sprog, religion og kultur blev meget anderledes. Området har gennem århundreder haft stor forbindelse med det sydlige Spanien, så Andalusien og Marokko danner sig egne kulturkreds.

Desværre har ikke muslimer ingen afgang til moskeerne, så vi lægger hovedvægten på koranskolerne  - madrassa - som bestemt er fantastiske, og de særlige karakteristiske træk gælder også moskeerne.

marokkomoske
om moskeer Et kik forbi vagten ind i gården er tilladt.

Arabiske huse vender indad!

Bygningernes ydre er som regel ganske anonym, undertiden er indgangsdøren dekoreret.
Inde er der ikke sparet på udsmykningen. Der leges med en mangfoldighed af buer og kupler. De kan være dekoreret med stuk, udskåret sandsten eller dækket med mangefarvede fliser.

Udskæringer i træ ses i døre, paneler og foran vinduer. Leg med lys og skygge bliver en vigtig del af dekorationen
door
   
skrift

Stuk udskåret dels i geometriske dels blomsterlignende mønstre pryder væggene.

Det er ikke tilladt at afbillede dyr og mennesker indenfor islam. I mange moskeer og madrassaer bliver den svungne arabiske skrift til smuk dekoration.

   
Muqarnos er en raffineret arabisk opfindelse, som dels er dekorativ, dels formidler overgangen mellem et kvadratisk rum og en rund kuppel. I Andalusien og Marokko bruges denne teknik overalt og med stor skønhed og spændstighed til følge.muharnosplan
mucharnos
Madrassaer

Madrassa er en skole, hvor hovedvægten traditionelt ligger på religiøse studier. De studerende bor på skolen. Det var forbundet med stor prestige at oprette og understøtte religiøs lærdom, så det var sultanen og meget rige mennesker, der stor bag byggerierne. Bygningen skulle bære præg af giverens velstand, så der blev ikke sparet på noget.
Madrassaens undervisning havde/har også stor politisk betydning, idet den rådende fortolkning af Islam skulle understøtte herskeren og give ham legitimitet og magt.

I Marokko var Maliki fortolkningen enerådende, hvorfor madrasserne kunne forblive forholdsvis intime. I andre lande skulle der være plads til alle islams 4 retsskoler.

Om sharia og retsskolerne

inde
spejling Bygningens grundplan følger en tradition, som også gælder for private huse, hvor en gård er centrum og alle værelser har udgang hertil.
Indgangen er altid bøjet eller på anden måde skjult for blikke udefra. Det samme gælder traditionelle privathuse. Huse ser altid indad.
I gårdens midte er der et bassin ofte med et springvand, som dels skal reflektere solen, give kølighed men også minde om paradiset, som altid forbindes med lyden af vand. Modsat indgangen er en hal, som bruges dels som undervisning dels som bederum.  På 1. sal er værelser til de studerende.
Det mest bemærkelsesværdige ved Marokkos madrassaer er deres udsmykning.

 

madrassagrundplan

grundplan
Minareter

Såvel Moskeer som madrassaer har ofte en minaret, et tårn som kan have mange forskellige udformninger og funktioner.
 I dag bruges højtalere til at udsende bønnekaldet fra minareten. Det kan få os til at tro, at sådan har det altid været. Men det siger egentlig sig selv, at før højtalernes tid kunne den menneskelige stemme ikke høres fra 60 meters højde gennem byens støj.

På arabisk hedder minaret "mamar", et ord der har samme rod som lys eller ild. Tårnet kan have tjent som fyrtårn eller udkigstårn efter brand.

Hovedbetydningen var oprindelig magtpolitisk. De muslimske lande var for de flestes vedkommende kristne, da islam ankom. De kristne kirker havde tårne som synligt symbol,  og minareterne kom til at symbolisere og vise Islam som en sejrende magt. Nu er det så blevet tradition.

I Marokko har minareterne kvadratiske grundplan.
Selve tårnet er fem gange højere end det er bredt.
De er rigt dekorerede og har ofte en lille pavillon på toppen. De fleste r mellem 60 og 70 meter høje.

moske

Minareter kan have mange former, som er karakteristisk for et bestemt område eller periode.
Yderst til venstre andalusisk-marokkanske form, dernæst syrisk og til højre den blyanttynde tyrkiske.
til top