Libanon

dal

Kløfter, bjerge og vandløb karakteriserer meget af Libanons natur

  Libanon er et lille land –kun godt 200 km fra nord ti syd og 80 fra øst til vest.

Naturen deler på dramatisk og tragisk vis landet.

Kystsletten vender mod Middelhavet,og befolkningen der har gennem årtusinder haft havet og landepå den anden side havet som sin horisont.
Kystsletten bliver afgrænset af Libanon bjergkæden,hvor de sagnomspundne ceder træer engang voksede.Mellem Libanon bjergkæden og Antilibanon kæden liggerden meget frugtbare Bekaa dal.
Befolkningen bag kystsletten vender blikket mod indlandet,mod de store arabiske områder med vidtstrakte handelsruter over land.

Mellen kystslettens beboere og befolkningen i bjergene har der gennem historien været utallige konflikter og undertiden krig.

beirut

Beirut set fra bjerkæden umiddelbart bag byen
   
kloster

bekaar

Udsigt over Bekaa dalen, Libanons frugtbare område

I Libanons bjerge fandt mange forskellige forfulgte religøse grupper et utilgængeligt fristed. Nogle byggede klostre, hvor deres særpræg blev bevaret. De mange religiøse grupper lever ikke altid i fred med hinanden, og disse forskelle var medvrkende til Libanons mange stridigheder og borgerkrige.  
libflag
ceder
Libanons nationalsymbol cedertræet, som her på flaget. Engang skabte det områdets rigdom. Nu er der kun få tilbage. De tilbageblevne cedertræer bliver nu plejet i naturparker.

Modsætningen mellem kyst og indland er ældgammel.
Området forbinder øst og vest og har været invaderet eller erobret utallige gange. Folkeslag er flygtet hertil og herfra, men alle har efterladt spor af mennesker, religioner, klaner, forestillinger, forventninger, håb og frygt. Sidste store invasion kom sydfra hvor hundredtusinder af palæstinensere på flugt fra Israel og Jordan slog sig ned i flygtningelejre i Beiruts slum.

Borgerkrigen 1975 til 1990 afspejlede de mange modsætninger. I Beirut er der endnu mange udbombede huse, som stadig står som mindesmærker over landets skrøbelighed.

skudhuller

 

til top